|
LM9 får det årlige eftersyn |
Kenneth
holder ferie og hvor er dejligere at være end under en vogn i Hedeland? Det er
tid til det årlige vogneftersyn, så vi er klar til sæsonstart d. 18. maj. For
at kunne få vogne ind skulle "brillen" under Da7 dog nødtørftig
fastgøres, så vi kunne bugsere lokomotivet over i værkstedremisens midterste
spor. Med graven klar til vogneftersyn, hjalp Mads og Peter til med
rangeringen og fik sammen med Kenneth hentet LM9 i vognhallen. De to drenge fik
noget at se til med bugsering af liften fra den ene ende til den anden for løft
af vognkassen, så bogierne kunne smøres og tjekkes.
|
Travlhed omkring M24 |
Efter flytningen af Da7 fik
jeg malet skorstenen 2. gang og derefter afrenset og malet forsiden af cylindre
og gliderkasser.
|
De afrensede cylindre og gliderkasser får ovnsort |
|
Det pynter vel efterhånden på fronten |
Rundt om M24 var der også travlhed; Jan fik samlet bremserør,
Per genetableret mere af de elektriske installationer, mens Carsten og Bjarne
arbejdede med pakninger og oliefiltre. Pludselig dukkede et pakkebud op: Han
medbragte en pakke, der viste sig at indeholde et 220V/ 2200W varmelegeme
og tilhørende dæksel til motorforvarmning. Faktisk var vi alle i gang med M24
på et tidspunkt, så det var et omsværmet lokomotiv! Det ser godt ud og al energi blev straks sat ind på
at teste det i en spand vand, samt se hvordan man kunne etablere en forsyning
via tilslutningen til fremmednet.
|
Varmelegemet beundres |
|
løst monteret i dækslet |
|
- og testes |
Lars fik også besøg af en gæst, der medbragte en ny simmering til den manuelle skinnebukker, så den er også klar til aktion nu. Det er herligt, når værkstedet summer af
aktivitet. Det gjorde sørme denne aften med 10 medlemmer på Gården.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.