Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 5. november 2012

Nyt fra maskinafdelingen #41-12 5/11:

Jan afrenser grundigt...

.. inden Malerteamet MMM maler

Malerholdet fik malet de grundede løsdele, mens Jan afrensede M15, så Malerholdet bagefter kunne male front og bagpuffer, samt sider og hjulnav flot med sort. Bjarne fik samlet vandpumpen til M15 og Per bl.a. monteret et dæksel på motoren.


Færdigt arbejde!

Per monterer det nymalede dæksel

Carsten fik opmålt og boret endnu en pufferplanke til GM32, hvor den ”store Russer” fik lov at arbejde. En fin aften, hvor vi var 9 medlemmer forbi foruden Lars og Ole, der havde været forbi tidligere. Dele til det nye bremsetøj på Vildmosen?

Opmåling -


- og boring af GM32 pufferplanke


Posted by Picasa

lørdag den 3. november 2012

Bafd 3. november: 100 sveller skiftet!


Rekord-holdet: 100 sveller skiftet på en dag!

I løbet af november planlægger vi at udskifte en mængde sveller på banen, og til det formål ankom der for 1½ uge siden 300 stk nye sveller. I dag var der samlet et større hold og ambitionen var 60 sveller udvekslet på én dag. Det var alligevel 20 stk mere end hidtil, så det var et ganske ambitiøst mål.
Efter lidt indledningsvis diskussion om metoden fik vi alligevel gang i udvekslingen. Ved frokost var der trukket knapt 80 gamle sveller ud, og da den ene halvdel af toget holdt på den "forkerte" side af arbejdsområdet, var der jo ingen tvivl om, at vi skulle nå at samle dette igen. Finn havde medbragt kage fra hjemmefronten, og efter den slags doping, blev vi enige om at gå efter et pænt rundt tal, for ligesom at sætte rekorden en gang for alle. Rekorden var en realitet kort tid efter og trods alt inden det blev mørkt.

Leif fik slidt godt på kameraet:
Se flere fotos fra rekord-dagen her:
Posted by Picasa
I alt 10 mand tilbragte dagen på Sletten, bl.a. en ny mand, Frederik. Velkommen til ham.

Steffen

Talyllyn Slate Railway (Wales) circa 1950 - "Railway With A Heart Of Gold"

Fra filmen...



KennethP.  har fundet denne herlige 15 min.  film fra YouTube. En fin film fra en fin lille bane og den klub - ikke uden humoristisk sans :-)

Se filmen her:

mandag den 29. oktober 2012

Nyt fra maskinafdelingen #40-12 29/10:


4 mand i gang med stålbørsterne
Redacteuren maler dørkpladerne Olsen-sort
- og Per maler
Jan afrenser M15




Malerholdet blev denne aften udvidet med BigRas, så vi var 4 mand der bevæbnet med hver vores stålkost afrensede skydebroens dørkplader for rust og glødeskal. Derefter fik vi givet pladerne en ordentlig omgang Olsen-sort på begge sider. Hermed er skydebroen klar til levering til Bafd! Ros til Carsten, Mogens og til det effektive malerhold for flot arbejde.


 
Carsten og Mogens fik rokeret kranen på plads, og derefter fremstillet dele til GM32. Saven drillede dog ved at skære skævt, så Per og Jan deltog i fejlsøgningen.
 
De havde ellers afrenset dækket på M15 og grundet hele overfladen. Det var en aften med godt gang i de støjende værktøjer, så efterfølgende var det helt rart at sidde i Damp A og hvile ørerne til en privat optagelse fra ´87 af magnetbanen ved Siemens, samt den enkelsporede hængebane i Wuppertahl. En god arbejdsaften med 8 mand i fuld gang.



Fejlsøgning på saven
Skydebro snart klar til levering!


Posted by Picasa

lørdag den 27. oktober 2012

Bafd.-nyt, 27-1012'

Efter et par gode indendørs værkstedsdage tors-fredag, faldt det så heldigt at netop lørdagsvejret tog sig godt ud for årstiden, ved snigpræmieren på svelleudskiftningskampagne 2012.

Trods nogle afbud mønstredes et hold på 7 mand, og efter lidt omrangering på Brh. efter energivogn og et læs nye sveller, var vi klar til opstart på Slettens nordlige del, umiddelbart efter kvægristen.

Udskiftning af 16 sveller spredt over et længere sporafsnit, inkl. udlægning af nye herfor, androg blot 1 time.
Herefter anvendtes resten af tiden på - ifm. boring af huller for spigrer, en over ca 250meter strækning omfattende efter-spigring overalt under anvendelse af begge lufthamre.














Gert kikkede også forbi med en ny-erhvervet, fin trolje der i sidste øjeblik var blevet reddet fra skærebrænderen.
Troljen der tydeligvis er special- / hjemme-fremstillet, er fortil forsynet med højdestilbart skrabeblad, og er anskaffet mhp. anvendelse efter tilpasning, som ballastplov.

Næste lørdag fortsættes arbejdet, videre ud over Sletten.

Vel mødt!

/
LLZ
;-)

fredag den 26. oktober 2012

IBK deltog i det 22. Internationales Feldbahntreffen ved Waldeisenbahn Muskau:


 
 
9 IBKére drog afsted fra den 12-14/10 for at deltage i det årligt tilbagevendende træf for smalsporede entusiaster. Denne gang samme sted som i 2003; Weisswasser ved Muskau; nord for Dresden i Tyskland.   Her er en meget flot 600mm bane, der bygger på resterne af fordums enorme sporsystem, som blev anvendt som forsyningslinjer til områdets mange industrier. Der ligger stadig rester af disse værker, trods de fleste nu er fjernet. Man kan derfor sagtens fornemme en tydelig industribanestemning, som foreningen også har været god til at bibeholde ved banen. Således er der mængder af oprindeligt materiel; lokomotiver og vogne, samt anlæg af flotteste udførsel.
 
 
og på dette link kan du se mere om banen: http://www.waldeisenbahn.de  mvh Redacteuren

torsdag den 25. oktober 2012

Hverdags-Bafd. uge 43

Mandag eftermiddag hentede Ole og jeg to deploy-par fra Brandhøj med 4 skinner på, op til udtræks-sporet ved hallen, således der var klargjort til onsdagens modtagelse af en leverance nye sveller.
Et effektivt hold herfor var fremmødt, og opgaven klaredes fint på 1 time & 20 min.




 
 
 
 
 
/


Ole var på pletten til fin forevigelse af aflæsningen fra adskillige opfindsomme vinkler;-)
 
 
Vi glæder os til svelleudskiftnings-kampagne 2012, igen i år primært ude på Sletten.

I den forbindelse behøves et lidt større hold, for effektiv løsning af opgaven startende ud:
lørdag d.3/11

Aht. planlægning herfor bedes interesserede give Bafd.-chefen besked pr. mail - senest d. 2/11.

Vi ses!
:-)


/
LLZ

mandag den 22. oktober 2012

Nyt fra maskinafdelingen #39-12 22/10:

Næsten færdigmalet skydebro

Malerholdet Mads, Martin og Mig var igen fuldtallige og fik derfor hurtigt malet skydebroen 2. og sidste omgang sort.
Carsten fortsatte med at overføre mål fra den gamle pufferplanke på GM32 til nyt jern.
Jan fik sandblæst flere dele fra M15 og jeg fik malet et par grundede dele med en omgang sort. En hyggelig aften, der sluttede lidt tidligt så vi kunne sludre i Damp a´. 8 forbi Gården denne aften.

Håndbremsedele afmonteres og sandblæses
Posted by Picasa

mandag den 15. oktober 2012

Nyt fra maskinafdelingen #38-12 15/10


Sidst fik vi grundet skydebroen og denne gang fik den første omgang sort af Martin og jeg. Mads er på efterårsferie i York, hvor der ligger en meget stort (og flot) jernbanemuseum. Heldige ham.
Vi fik malet hele broen i prima kvalitet, så den er klar til næste og formodentlig sidste omgang maling. Carsten fik imens overført målene fra GM32´s pufferplanke til et nyt stykke jern og boret en stor del af hullerne.
Per og Bjarne gennemgik reservedelene til M15, der har ligget i årevis i en stor transportkasse. Delene stammer fra det reservedelskit, der fulgte med lokomotiverne til Grønland så de vigtigste nødreparationer hurtigt kunne udføres lokalt i Ivigtut. Således var vi seks medlemmer forbi denne aften.

Posted by Picasa

mandag den 8. oktober 2012

Nyt fra maskinafdelingen #37-12 08/10:

Skydebroen afrenset og grundet af Malerholdet MMM
Nye rammedele til GM32 udskæres

 
Malerholdet Mads, Martin og Mig startede aftenen med at fjerne overfladerust på den færdigsvejste skydebro; siden blev den grundig afrenset og grundet. Den er således klar til en omgang sort.

Carsten gik videre med renoveringen af rammen til M32, så sammen med Jan og Per blev der udskåret nye dele til rammen.
 
Bagefter fik Jan og Per monteret Simme-ring og kugleleje i dækpladen, der derefter blev genmonteret på gearkassen. En god og produktiv aften for de 6 mand på værkstedet.



Dækplade med leje og Simmering genmonteres
Pladen monteret og et kig i den flotte gearkasse

Posted by Picasa

lørdag den 6. oktober 2012

Nyt fra Bafd 6-10-2012

Lørdag fik vi endelig samlet det sidste af sporskiftet på Brandhøj. Der er nu bygget 5 sporskifter foran vognhallen, og så skal der ikke bygges yderligere. Denne sidste sporskiftebyggedag brugte vi på retning og tilpasning af tungerne, fremstilling og montage af diverse underlagsplader samt montage af en trækbuk. Om et par uger får vi leveret et parti nye sveller og så går lørdagene herefter med svelleudskiftning indtil banen igen skal trafikeres af juletogene.

Steffen

Montage af gennemgående sveller til trækbuk.


Sporskifterne foran vognhallen

Arbejdsholdet er tilfredse med dagens indsats. Fra venstre: Finn, Peter, Jørgen og Lars.

mandag den 1. oktober 2012

Nyt fra maskinafdelingen #36-12 01/10:



Skydebroen på højkant. De sidste svejsninger
Posted by Picasa
Denne aften fik Carsten færdigsvejst skydebroen. Det krævede hjulsæt og dækplader fjernet, samt en del roteren med den store konstruktion, hvilket kran og Kenneth hjalp til med. Et flot stykke arbejde! Opgaven med rustafrensning og malerarbejde blev herefter overdraget til det ny malerteam, bestående af Mads, Martin og Redacteuren. Vi fik denne aften afrenset og malet undervogn og hjul på M15 op i flot lokomotivrødt. Per vejledte teamet og fik samtidig afrenset dæk og sider på M15. Nu kan Simme-ringen komme an. Hjarne havde lige været i Mariefred hos ÖSIJ og kunne underholde med beretningen om de mange opfyrede damplokomotiver, der kørte på sæsonens sidste køredag. Således var vi 7 medlemmer på værkstedet denne aften.
Martin maler det sidste hjul på M15

søndag den 30. september 2012

Nyt fra Bafd 29-9-2012

Lørdag byggede vi videre på sporskiftet foran vognhallen. Glidepladerne til tungerne blev monteret, og vi brugte en del tid på retning af tungerne. De har tilsyneladende været udsat for adskillige opskæringer gennem tiden, for de var temmeligt skæve.

Tungerne blev lagt på plads og der resterer nu kun lidt tilpasning af disse samt spigring af tungepartiet. Vi fik også samlet en trækbuk og fastgjort denne. Peter har ageret fotograf denne dag.

Steffen






Retning af tunger efter opvarmning

Svejsning af  underlagsplader ved tungerod

Tilpasning af tunger

mandag den 24. september 2012

Nyt fra maskinafdelingen #35-12 24/09:

rejfning af tandhjulshullet


På skydebroen har Mogens og Carsten nu fået tilpasset alle dækplader, samt dele til stativerne. Denne aften blev hullet for tandhjulet sat i den ene dækplade. Mogens fik desuden fremstillet de plader, der skal bruges til inddækning af tandhjulet – der i første omgang ikke tages i brug, fordi der ikke er plads til håndtag mv. ude i vognhallen. Jan og Per har stadig en Simmering i restordre til M15 og benyttede lejligheden til en grundig oprydning. Mads og jeg fik renset vaskekaret for slam og senere genmonteret de nymalede sideplader på slagleklipperen. En fin aften med 6 medlemmer forbi.

Posted by Picasa

søndag den 23. september 2012

Nyt fra Bafd 22-9-2012


Med højt humør kørte vi lørdag formiddag ned mod vognhallen på Brandhøj. En kraftig regnbyge kølede hurtigt arbejdsholdet af, men vi lod os ikke slå ud af dette og rykkede hurtigt det planlagte arbejde indendørs.

Claus og Mads tog sig af lidt betonudstøbning i forbindelse med skydebrograven mens Finn, Lars, Hans Henrik og jeg arbejdede med tildannelse af underlagsplader til sporskiftet. Mens regnen væltede ned stod vi i portåbningen og skar stålpladerne til, for bagefter at forsyne dem med huller til spiger. Regnen holdt heldigvis op og vi kunne derfor arbejde videre udenfor på selve sporskiftet. En ekstra svelle blev lagt i, sideskinnen blev bukket færdig og endelig fik vi monteret tvangsskinner samt spigret det meste af sporskiftet.

Næste lørdag forventer vi at lave de sidste arbejder på selve sporskiftet, hvorefter vi kan begynde at bygge to spor ind i selve hallen.

Claus har leveret billederne fra dagen.

Steffen


Mads er i gang med udstøbning af beton ved skydebrograven


Boring af huller i underlagspladerne. Når mulighederne
er der kan man jo ligeså godt kombinere det praktiske
med det komfortable.




Der diskuteres længde og placering af den sidste svelle,
efter de bedste demokratiske principper.

Bukning af tvangsskinnen.