Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 16. marts 2026

Nyt fra maskinafdelingen #07-16/03-26:

M3 og M30 får lige hilst på hinanden under aftenens rangering.

 

Det var længe siden M24 havde været startet, så det gav lidt røg i køkkenet. Vi lod portene stå lidt åbne, mens vi hentede M30...

Carsten og jeg tyvstartede lidt tidligere på aftenen med at køre M24 ud i vognhallen. Da M3 stod på M24´s plads, og det var M30 vi skulle have retur til værkstedet, så blev der lidt rangering, mens solens sidste stråler forsvandt. Baneafdelingen har anvendt M30 intensivt det sidste stykke tid og efterhånden var det tydeligt, at køleren til hydraulikolien var blevet utæt. Det er dog ikke bare at åbne motorhjælmen, så en hel del bolte og møtrikker skal løsnes før motorhuset kan løftes op med en kran. Vi var mange, der deltog i opgaven. Det kribler hos folk for at få lidt olie på hænderne… Der var dog også gang i trækning af kabler og trykluftrør i værksted Nord. Lidt arbejde på drejebænken og oprydning i snedkeriet og radioværkstedet blev det osse til… En fin aften med 11 fremmødte /Leif

opgaven med flytning af boltlageret er begyndt...

Klargøring af kran og løsne udstødning

Noget binder? Sandingsrørene skulle også af!


Så er motorhuset hejst op og køleren skal frigøres



Så bliver der løftet!

Kølerenheden består af både en vand- og oliekøler

Motorrummet er nu fyldt godt op med bremsesand og hydraulikolie...
Den adskilte køler - oliedelen skal nu til reparation eksternt




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.