 |
D13 over graven med 2 x Jan under. Det "nye" bundkar ligger klar ved siden af |
Endelig er der frigjort tilstrækkelig plads i
værkstedet til at D13 kan komme over graven. Så i lørdags blev der rokeret, så
den ”nye” fræser pt. står som et ”lokomotiv” i udstillingen. Jan og Jan
kravlede under motoren, iført hovedbeskyttelse og påbegyndte afmonteringen af
det defekte bundkar. Der er ikke meget plads, så det er besværligt arbejde. Det
ser dog ud til at det kan lade sig gøre, så forhåbentlig bliver D13 snart klar
til at køre på skovtur. Der skal dog også udføres andre småopgaver inden da.

Lars
O. fortsatte et arbejde fra sidste mandag med at svejse en sokkel til et nyt
sæde til T1. John drejede et rør i rette dimension til holderen, der holder
sædet på lokomotivet. Bagefter gav han en hånd med hos Brian, der foretog en
grundig fejning og rengøring af damplokomotivernes klargøringsplads. Carsten og
jeg gav en hånd med flere steder og sidst på aftenen fik jeg givet det nye
stativ til kulbroen en omgang sort maling. Hugo og Per gav gulvet i den nye
tilbygning et sidste lag gulvmaling. Det bliver superflot. Nu skal det tørre og
hærde en uges tid – træd derfor ikke ind på gulvet!
Vi
var 12 mand på Gården denne dag, for Peter og Børge havde hele dagen arbejdede
flittigt på bygning af et sporskifte og fortsatte til tidlig aften (se indlægget her >>). /Leif
 |
Monteringspladen med røret bliver påsvejst vinkelplader til forstærkning |
 |
Så fint bliver det nye sæde på T1 - mangler blot lidt sort... |
 |
Det to malere danser en virtuos ballet med deres maleruller |
 |
Så flot har klargøringspladsen ikke set ud længe! |
 |
Sporskiftebyggerne i fuld gang! |
 |
Der lægges planer for næste opgave |
 |
Natten er snart lige så sort som kulbroen... Håndtaget på sporskiftebukken og vandkranen fik også et lag |
sort, nu rullen var i gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.