|
Der er fyldt godt op i værkstedet med reparationer. Forhåbentlig bliver de snart klare og rokeret, så B3 og andet kan komme ind i stedet. |
Redaktøren har haft travlt og er
bagud med opdateringerne. I sidste uge var der planlægning af næste års ”32.
Internationales Feldbahntreffen” (FBT24), hvor IBK/HVB er værter. Det skal præsenteres
på årets FBT23 i Frankfurt. Dernæst deltog jeg ved intern høring af det nye SR
(SikkerhedsRegulativ). Så skulle det kommende bestyrelsesmøde forberedes og
dernæst afholdes. Vores ibk-hjemmeside skal opdateres med U42-tog, og de
spændende Stjernetogsarrangementer, PR-skal udsendes og så skulle FBT24
programmet lige have en tur mere. Sådan er vi flere i foreningen, der bruger en
stor del af fritiden på at sikre rammerne for klub og bane altid er de bedst
mulige.
Men Bloggen skal da også holdes
opdateret: Sidste mandag drillede det stadig med at få rettet gevindet på D13´s
aksel. Desværre viste et indlånt stykke værktøj sig ikke at være løsningen, så
Bo har nu selv fremstillet et værktøj – et gevind, der er delt i to og derefter
kan drejes udad og rette rynkerne ud. Bo har også drejet en ny dyse til
injektoren på Da7, så det måske bliver lettere at sætte vand på.
|
D13 - hvordan kan gevindet repareres? |
|
Akslen sidder utilgængeligt for gevindskærer og den er ikke nem at tage ud. |
|
Den gamle og nye dyse til injektoren på Da7 |
Vi har fået to
nye aktive, der skal sættes ind i arbejdsgangene og de er allerede godt i gang. Velkommen til Johnny og Jan S. ”Futtesak”.
Niels har taget et hold under sine vinger og der er derfor godt gang i
opsætning af hegn rundt det nye publikumsområde. ”Futtesak” og jeg fik først
opsat PR-bannere til U42-tog, dernæst malet lejekasserne og andre bogiedele en
sidste omgang med sort, så de nu kan samles og køres væk, indtil de skal
anvendes under C411. Den er Carsten ved at montere tagstolper på. Udenfor fik
Kjeld og Klavs tilpasset de sidste dørkplader, så der nu er etableret et solidt
arbejdsareal foran værkstedsremisen. Der er også repareret en trillebør;
rensekarret fik fjernet et par kilo malingsrester og har fået frisk CleanWash.
Der blev også set på opgaven med at rydde op i museumshallens østside, hvor det
er planen at støbe gulv og gøre plads til flere pallereoler. Der sker også
meget andet, men med 18 mand den 18. og 12 den 25., så kan jeg ikke nå at fange
det hele – det vigtigste er vel også, at der er højt aktivitetsniveau. Vi har meget,
vi gerne vil opnå! /Leif
|
Sidste tilpasning af sidste dørkplade til forpladsen |
|
Banner opsat. Vi må håbe på godt vejr og mange rejsende |
|
Arbejdet rundt publikumspladsen foregår i tiltagende mørke |
|
Alle dele til bogierne har nu fået 2-3 gange sort |
|
Rensekarret er rengjort og har fået frisk CleanWash |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.