Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!
Viser opslag med etiketten bygningsafdeling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bygningsafdeling. Vis alle opslag

mandag den 1. september 2025

Nyt fra maskinafdelingen #32-25 01/09:

 På årets første efterårsdag, så kom der en del regn. Det betød nu ikke det store for vi opholdt os først i Damp á. Her startede vi med en kop kaffe sammen med Svend Olsen og hans kone. De kom forbi for at aflevere en masse fine sager, der er blevet sorteret fra i forbindelse med deres flytning. Svend har tidligere været meget aktiv i vores forening, indtil de flyttede lidt for langt væk. Nu kommer de tilbage til byen igen! Hvem ved om det er tog eller børnebørn der trækker mest?!

Byggeholdet fik straks hevet Søren med op på et stillads og der blev opsat dampspærre på hele resten af undertaget!

Jan og Jan monterede en ny startanordning på instrumentbrættet i D13, der derefter fint kunne startes med nøgle. Så nu er D13 klar igen – og blev da i øvrigt prøvekørt på banen i onsdags af et grundigt testhold!

Jeg tog mig af de sidste dele på T1, der trængte til afrensning og grunder. Det nye låg til sandkassen, sædeholdere og brændstofudluftningsdækslet fik først en tur i sandblæseren. Brian hjalp med at få adskilt delene. Nu mangler kun et godt lag maling.

Der blev vist også syslet med lidt andre småopgaver rundt på værkstederne. Så det blev endnu en hyggelig aften med 9 mand forbi Gården…

En håndboremaskine var med i samlingen af værktøjer og andet, som blev os overdraget


Det flotte instrumentpanel i træ er vendt nedad for at få udskiftet startanordningen på D13

Den nyfremstillede sædeholder til T1 får en tur med sandblæseren


Snart kan vi lægge motorhjælmen på igen

Forskellige nygrundede dele til T1...





mandag den 14. juli 2025

Nyt fra maskinafdelingen #25-25 14/07:

På vej efter dækket til kulbroen

 På en aften, hvor det atter en gang holdt tørt efter flere byger i løbet af dagen, så var de fleste udendørs. Det var for at genmontere dækket til kulbroen på de nye, solide ben som Lars O. havde svejst sammen og Carsten m.fl. havde støbt fast i lørdags. Så en større flok gik hen efter det tunge dæk, som kort efter lå på sin plads. Efter lidt tilpasning, kunne det skrues sammen og sidst på aftenen fik det hele en omgang sort Gori.

Lars O. fortsatte arbejdet med at svejse de mikroskopiske revner i endnu en del til B3. For at fastholde målene, så monteres der tilpassede beslag under svejsearbejdet.

Jan S. og jeg fik arbejdet videre med en målfast tegning til montren, samt opsat både lidt PR og et kort over mergelbaner i Danmark – der har vitterligt været spor overalt i Danmark! Trods sommerferietider, så var der 8 mand på Gården denne aften /Leif


Lidt tilpasninger var nødvendige...


men snart kom dækket helt på plads!

- en masse skruer senere, så er det hele klar og det er tid til en vand

Sidst på aftenen var det tid til sort arbejde...

imens indenfor blev der arbejdet på udbedring af mikrorevner i denne konstruktion til B3


En anden årsag til udendørsarbejdet var det flotte, nystøbte gulv, der nu skal have et par lag gulvmaling. Ingen adgang til at vade rundt med store sko!


mandag den 7. juli 2025

Nyt fra maskinafdelingen #24-25 07/07:

Rydde slaggebunke, save brænde, demontere brandslanger...

 På en aften, hvor det holdt tørt efter flere byger i løbet af dagen, så var de fleste udendørs. Dog ikke Lars O. for han svejsede nye ben til en solid kulbro til erstatning for den, der blev nedtaget da vægbeklædningen skulle udskiftes. Andrew og Kjeld demonterede slangevinderne fra ”brandvognen” og erstattede dem med endnu en 1000 l palletank, så der nu er 3 på vognen. Det kan være ret gavnligt… Brian og John fik skåret en stak paller op til optænding, så der kan komme fut på damperen. Carsten støvede af i den nye værkstedstilbygning, så der er klart til gulvmanden efter fræsning af betongulvet til ensartet niveau. Han skal udlægge et selvnivellerende lag, der efterfølgende skal males med gulvmaling. Jan S. og jeg arbejdede videre på tegninger til en montre. Flere løsninger har været i spil, men nu nærmer vi os – tror jeg… Vi havde også besøg af nysgerrigt par fra Holland, der var kommet for sent til toget i går. De ville forsøge at nå et andet en søndag, inden turen gik hjemover igen. 8 mand havde en hyggelig aften på Gården /Leif


Save paller op

De nye ben vurderes og godkendes

- derefter færdigsvejses de


mandag den 30. juni 2025

Nyt fra maskinafdelingen #23-25 30/06:

Olieskift på M12´s gearkasse i gang

 Servicearbejderne på M12 afsluttede Kjeld denne aften med et skift af olie på gearkassen, så lokomotivet snart kan vende tilbage til tjeneste i Bafd. 

M30 har også været inde til en akut reparation af en utæthed, som medførte en del oliespild. En løstsiddende remstrammer var årsagen, idet boltene til den går helt ind i motorhuset. Hele bunden var således indsmurt i olie og opgaven med at få det tørret op, hyggede jeg mig med det meste af aftenen. Resten af lokomotivet fik osse en tur med kludene, nu vi var i gang… Carsten fik desuden strammet håndtaget på hydraulikstyringen og genmonteret en specialskive på dynamoen, der var dukket op i oliesumpen. 

Carsten var også aktiv i bygningsafdelingen, der denne aften kom et godt stykke videre med montering af beslag til loftspærene. Nu kan opsætning af isolering og dækplader gå i gang. Lars O. forberedte sig på et par opgaver på B3, der skal udføres sammen med Bo. Vi var 7 mand på Gården denne varme sommeraften. /Leif


Motorrummet og lokomotiv fremstod lidt pænere efter afsluttet aftørring...
Carsten og Andrew kører M30 retur til vognhallen


mandag den 23. juni 2025

Nyt fra maskinafdelingen #22-25 23/06:

 

Tilslutning til olierøret loddes på

M12 er fortsat inde til service og boltene til motorophænget er nu udskiftet til de stærkere bolte, så maskinen kan forblive på sin rette plads… John arbejdede på udskiftningen af brændoliereturrøret, der var blevet klemt ved motorlågen. 

På B3 arbejdede Mikkel videre med bagerste ramme og jeg hjalp med afrensning af et par rammedele og banerømmerne. 

Jan S. testede udfræsning til lukkemagneter for monitorkasserne med nyt fræsegrej. 

De øvrige af de 8 fremmødte var flittige med værkstedsudvidelsen, hvor væggene nu er næsten færdige og forberedelserne til undertaget godt i gang. For at skabe bedre plads, blev overskydende vægplader læsset på en fladvogn og kørt i depot. En blæsende og regnfuld Sankt Hans aften tilbragt mest i tørvejr… /Leif

Boring af hul gennem vinkel til den nye plade
Afrensning af et historisk lag rust og maling...





Så sidder magneten hvor den skal...



Læsning af overskydende vægplader på fladvogn

mandag den 16. juni 2025

Nyt fra maskinafdelingen #21-25 16/06:

Lige nu arbejdes der mest på bagenden af Sukkergrisens ramme

 M12 er inde til service og Kjeld havde anskaffet nogen ekstra stærke bolte, der trængte til udskiftning. Mikkel arbejdede på B3 og havde ved en stor indsats i lørdags fået adskilt to store beslag, der har holdt den bagerste puffer. De var grundigt rustet sammen. Jeg fik fornøjelsen at afrense dem for rust og maling. Efterfølgende så de noget pænere ud. Lars O. skal nu rette dem op og pålægssvejse, hvor der er slidt. Denne aften rettede han to buede vinkeljern op i pressen, så de igen er som nye. Der er næsten ingen rust på dem, så de fik også en tur med stålbørsten og blev efterfølgende prøvemonteret på rammen. Der blev også syslet på andre fronter – men jeg stod med høreværn og maske og så eller hørte ikke ret meget…

Som altid var der også travlt i BygnAfd: Nordvæg er ved at blive beklædt med det indvendige lag træ og der er nu monteret vinduer. Snart står loftet for tur. Isoleringsbaner blev gjort klar til opsætning. /Leif


udskiftning af bolte på M12

Opretning af vinkeljern i presse
Afrensning med roterende stålbørste

Prøvemontage på rammen - det ser fint ud!


De to jern til pufferstokken under afrensning




mandag den 5. maj 2025

Nyt fra maskinafdelingen #17-25 05/05:

 

Der sker så meget spændende med byggeriet af værkstedsudvidelsen og flere havde allerede været i gang hele eftermiddagen. Middagspausen blev derfor et måltid med resten af de gode grill-pølser fra Klargøringsdagen. De forskellige hold klargjorde den lille grav til hæve-bordet; tilpassede og opsatte plader på indervæggen og forberedte desuden de næste opgaver. 

Udenfor fik Brian opskåret en bunke gamle paller. De skal anvendes til optænding i damplokomotivet – første gang på søndag! I maskinværkstedet fik T1 det meste af opmærksomheden; Kjeld fik fremstillet en samlemuffe til udstødningen. Bagefter blev køleren tømt endnu en gang for at finde utætheden. Det lykkedes vist denne gang… Lars O. påsvejste en forlænger til batteriholderen, som Kjeld og Carsten så fik boret nye huller til i karriósseriet. Holderen fik jeg så sandblæst og grundet efterfølgende. Inden da havde de to bremsesko fået et lag gul maling. Det er så de bedre kan ses. Det hjælper togpersonalet med at blive opmærksomme på – og sikre at den er fjernet fra sporet inden kørsel! M24 havde efterhånden fået et nyt lag støv på. Sådan er det at stå på en byggeplads. Jan S. tog sig derfor af at vaske/ aftørre lokomotivet, så det var klart til at køre særtog dagen efter (se beretningen >>) Vi var 11 mand på Gården denne aften /Leif

fremstilling af samlemuffe til udstødning på T1



Boring af monteringshuller til batterikasse

batterikasse grundet

Bremsesko - eller "sporhunde" i gul 


Opskæring til brug for optænding - Jan og jeg fik æren at lægge det på plads

mandag den 27. januar 2025

Nyt fra maskinafdelingen #04-25 27/01:

Der er mange skæve vinkler på sådan en bremsklods, når der skal måles op

Efter en god, lang kaffepause så gik Kjeld, Hugo og Niels ud og fik styr på en af de lange lægter, som endegavlens plader skal fæstnes på. De fik de naturligvis løst elegant. 

Indenfor tog John og Lars fat på opmåling og boring af huller i de nye bremseklodser til M24, som lige er kommet hjem fra støbning. De gamle trænger til at blive skiftet… 

Otto kiggede forbi for at forberede næste opgave på akslen til M9. Han har lige fået fræset den første notgang på selve akslen. Så der er atter gang i det projekt! 

Jan S og jeg fortsatte vores lille opgave med at få styr på tøjdepotet, så det er mere overskueligt. Her kan man finde både nyt og brugt i mange størrelser til fri afbenyttelse. Og så fik omklædning og Damp a lige en tiltrængt tur med støvsugeren… Vi var 10 mand, der kiggede forbi denne mandag aften. /Leif

Placering af hul er fundet og boring kan påbegyndes

M24 - pt. uden klodser...

- ude i mørket blev der arbejdet på tilbygningen


Og oppe på loftet blev der ordnet arbejdstøj


Akslen til M9 er spændt op og første notgang fræset

mandag den 13. januar 2025

Nyt fra maskinafdelingen #02-25 13/01:

 

Smøring af bl.a. gangtøj

På en kold mandag kunne vi alligevel mønstre 11 mand. Måske holdt kulden og den varme kaffe os lidt længere indenfor, men ud kom vi og en af opgaverne var at forberede pålægning af de sidste tagplader på den lille remise. Langt de fleste plader blev lagt på i lørdags  - men så manglede der nogle afstandsklodser til de sidste. Der blev derfor forberedt forskelligt til den opgave til på onsdag. Der forudsiger vejrudsigten solskin – og det passer fint med at Niels har fødselsdag. Han har været en meget artig dreng og bygget mange fine ting i løbet af sidste år! Vi fik også ryddet lidt op i slaggerbunken, så der ser pænt ud til sommersæsonen. 

Gert fik på M24 opsmurt lejer på gangtøjet og arbejdet på den ene sandkasse, hvor røret ser ud til at være tilstoppet. Lars O. varmede trinet fra den venstre trappeboks. Den havde fået en på trinet… Så det er nu rettet op igen. 

Der blev også vandret rundt om T1 for at se, hvad der skal udføres af opgaver, inden den kan klarmeldes igen. 

Jan S. påtog sig en opgave med at få gennemgået tøjhylderne, så det kan blive enklere at finde noget reservekluns fra bunkerne. Det var, hvad jeg fik noteret mig, men mere foregik osse – så nu er vi godt i gang med 2025! 

Husk at der er møde i Mafd på lørdag kl. 12, hvor vi ser på, hvad vi nåede i 2024 og hvor planerne for 2025 skal gennemgås – så de kan blive godkendt på Generalforsamlingen den 8. marts /Leif

 

Forberedelser til pålægning af de sidste tagplader. Så er alle tag på vores bygninger skiftet!


Trappekassen fra M24: Nederste trin rettes op

Vandring rundt T1. Hvad udestår af opgaver? Ny skorsten?

Sandkassen skal gennemgås om der er fuld gennemgang i sandingsrøret

Der blev også skiftet rør, så der igen er lys på loftet

Bunker med brugbart arbejdstøj til de flittige