Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 17. oktober 2022

Nyt fra maskinafdelingen #37-22 17/10:

Samarbejde om forsøget på at få samlingen helt tæt i motorrummet på M25

 Efterårsferien holdt ikke nogen hjemme denne aften – tværtom. Vi var 13 mand fremmødt og nåede at arbejde på mange opgaver; Kjeld og Niels besluttede at vejret var egnet til udendørs sysler og fik derfor blandet cement til at sætte langs de nylagte SF-sten. Det ser virkelig godt ud efterhånden og det bliver en stor fordel i den våde tid – hvor vi tidligere har måtte stå i vandpytter, er der nu fin belægning.

Der blandes, fordeles og jævnes cement langs skinnerne

 Indenfor fik Lars O. savet de fra leverandøren desværre forkert svejste fjederland af på den første bogieramme. Lars har allerede frembragt passende erstatningsmoduler, som nok hurtigt bliver svejset på, så øv – men pyt. Jeg malede fjedrene anden omgang Olsen-sort. John og Alexander arbejdede intens med at få tætnet brændstofrør-og filter på M25 – det drillede noget…

Bjarne og Jan D. sleb og spartlede siderne på C3 endnu en gang. Bagefter fik en flok fik rokeret rundt på gangbrædderne ovre på snedkerværkstedet, så Jan D. kunne give den næste planke både en slibning og rundet kanterne med overfræseren.

Finslibning af vognsiderne på C3
Finslibning og overfræsning af gangbrædderne
En god aften i maskinværkstedet

 Otto har færdigdrejet akslerne til mini-deploriderne og efter lidt tilpasning af noterne, så blev akslerne trykket i hjulene ovre på pressen. Bagefter fik han sat opstillingen til afdrejning af hjul op på drejebænken. Her i det varme værksted afdrejede Fritz det sidste på M9-akslen og mangler nu blot at slå gevind, samt en større runde tilpasning langs hele akslen. Carsten fik fræset det ovale hul i pufferhovedet til koblingspinden færdigt og gik så i gang med endnu en pufferstok. Alle hjalp til, hvor de kunne og vi havde en hyggelig aften /Leif

Aksler presset på plads i de små deploride-hjul
Afretning af koblingspind til C4



Onsdagsholdet er kommet meget langt med montage af sæder i C3




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.