|
Det første gevind slås på akslen til M9 - nervepirrende præcision... |
En
lille, men hårdtarbejdende banehold på to var i gang med at fjerne skinnerne på
spor 2, da jeg ankom. Det var Peter og Rasmus, der gav den en skalle med
forberedelserne til weekendens store indsats. Læs mere i Bafd indlægget
I
Mafd dukkede der løbende flere folk og bemandede alle værkstederne: Fritz fik skåret
gevind og sat den første møtrik af til det gevind, som Otto fik slået på akslen
til M9. Det passede fuldstændig perfekt sammen – dygtige drenge! Så resterer
kun tre ender… Otto fik også målt den indvendige diameter på selve hjulene, så
det kan passe sammen, når det krympes. John L. fik savet og boret beslag til de
små deplorider, så det også skrider fremad. Lars O. formbukkede de udskårne
stykker til pufferne på C3/C4 i pressen, så de passer til profilen. I
snedkerværkstedet fremstillede Jan og Hans Henrik et par lus til portene på
GM62, så der ikke længere er ”ventilation”. Henning hjalp med at få fixet den
store støvsuger, så Klavs og jeg fik rengjort og rullet pap ud på gulvet i GM62,
så der kan blive malet. Bagefter fik den lige et par prøvestrøg, så de indkøbte
farver kunne blive testet.
John
fik rengjort dynamorummet på M24, mens tryklufttankene er ude. Jeg fik malet
dem første omgang, efter jeg fik dem afrenset og grundet i lørdags. Endnu en
aften var vi 15 mand, så mon ikke jeg fik overset noget. Det er en herlig
travlhed, der er på Gården sådan en mandag aften! /Leif
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.