I den forgange uge blev der ryddet grundigt op i den del af vognhallen, hvor bl.a. gamle motorer og mindre maskiner har været gemt. En af effekterne, der gik til skrotning, var baneafdelingens gamle benzindrevne skinnesav. I en årrække havde vi ofte ikke generatorkapacitet i banetoget til at drive vinkelslibere, og der kom den benzindrevne skinnesav os til hjælp.
|
Peter Hein starter skinnesaven med den indbyggede snorstarter. Saven var tung og uhåndterlig, og det krævede en del øvelse at opstille saven ordentligt. Heldigvis fik vi mulighed for al den øvelse vi kunne tænke os, under anlæggelsen af banen til Rubjerg. Her er vi i 1992 nået op langs foden af skibakken og nærmer os km 3,0. På Sletten skimtes den midlertidige svelleperron, der i en kort periode var endestation på HVB. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.