Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 25. november 2019

Nyt fra maskinafdelingen #41-19 25/11:


Jullelotteri i den lokale SuperBrugs på Vesterkøb fra onsdag den 27/11. Nu er der opsat julebanner i indgangspartiet


Superfos-lokomotivet er nu ankommet til værkstedet. Det sørgede Carsten og Kjeld for i onsdags og inden det kom indenfor, så fik undervogn og gangtøj en grundig rensning med hedtvandsrenseren. Efterfølgende var Kjeld mere beskidt end lokomotivet… Kjeld, Jan, Bjarne, Per og Hans kastede sig derfor over at adskille og rengøre gangtøj og bremser, så der kan blive malet og måske endda få bevægelse i hjulene igen. Bo har fået støbt hvidmetal i et par af lejerne til Vildmosens gangtøj og efterfølgende blev de drejet tæt på mål. Resten skal tages med håndskraberen og blåpapir. I snedkerværkstedet stod den første bænk klar, da aftenen sluttede. Så nu kan vi tilbyde gode siddepladser til sommer! Lars O. har nu fået skåret skovlbladet ud på den nye, bredere skovl. Alt dette så Steen og jeg ikke meget til, for vi opsatte de nye holdere til hjertestartere, som Steen siden sidste mandag har fremstillet på filialværkstedet. De viste sig at passe fint til opgaven og sidder nu i billetsalg og de to togførervogne på køredage – ellers er der beslag til ophængning på siden af dueslaget. Så når togføreren tager sin radio med, skal der samtidig medbringes en hjertestarter! Jeg fik også forberedt lidt til lørdagen, når første juletog fløjter afgang.

Inden aftenen startede, var jeg forbi SuperBrugsen på Vesterkøb. Det er vores lokale SuperBrugs, der velvilligt har sponseret en række præmier til et spørgeskema, som udleveres til passagererne. Samtidig kan man være heldig at få et lod i et lille julelotteri – hvor præmien er en billet til juletoget. Vi har fået lov at hænge et stort julebanner op i indgangen til forretningen, hvor det vil blive set af alle der handler i butikken. Sejt nok! Vi var 11 mand, som over kaffen kunne tale om den hyggelige julefrokost i fredags 😊









Opbevaring af hjertestartere, når de ikke er i brug

Husk at der er Trafikmøde i Hedehuset i aften (26/11) kl. 19. Og så er vi eller klar til juletrafikken!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.