http://www.youtube.com/watch?v=HAzNjXRyv3g
youtube-klip fra Kaspertog...
På vores blog kan du følge med i Industribaneklubbens arbejde i Maskinafdelingen og Baneafdelingen. Forvent, at der tirsdag aften kort fortælles, hvad der foregik om mandagen i maskinværkstedet hos IBK, samt jævnlige opdateringer på Baneafdelingens arbejde. Jeg ønsker alle god læselyst! Redacteuren Leif
fredag den 18. marts 2011
mandag den 14. marts 2011
Nyt fra maskinafdelingen #11-11 14/03:
Ledningen fræset ind i rammen.
Jørgen og Carsten havde på dagholdet fået flået al den gamle tjærepap af GM32 og fjernet endnu flere skruer.
Dagens arbejde betragtes interesseret...
Jeg fortsatte med afrensningen af lejekasserne fra M24. Vi fik denne aften fint besøg af Bent Hansen, der fik en opdatering af de mange igangværende projekter. 12 medlemmer sås på Gården i løbet af dagen.
søndag den 13. marts 2011
Nyt fra Baneafdelingen 12-3-2011
I lørdags gik Baneafdelingen i gang med en tiltrængt udskiftning af sveller i sporskiftet ved drejeskiven på Hedehusgården. Sporskiftet blev adskilt, svellerne optaget og der blev gravet ud med minigraveren, således at sporskiftet kunne genopbygges med friske sveller. Herefter blev montagen af sporskiftet påbegyndt, men nåede dog ikke at blive færdiggjort.
Mange hilsner
Steffen
Mange hilsner
Steffen
onsdag den 9. marts 2011
IBK-tur til Fætter Fly 20. marts kl. 15 - er afholdt
Så er det på utallige opfordringer lykkedes mig at få en aftale med min fætter Fly om fremvisning af hans flotte udstilling, hvor en 1:1 model af en Messerschmidt 110 natjager er perlen.
Der er dog rigtig mange andre interessante køretøjer og panoramaer at se. Check foreningens hjemmeside her: http://gillelejegruppen.dk/
Arrangementet er afholdt!
(Sidste gang IBK var på besøg hos Fætter Fly var den 7/3 2004, så der er sket en del siden da!)
mandag den 7. marts 2011
Nyt fra maskinafdelingen #10-11 07/03:
To kasser rengjorte lejehus-dele
Jan fik malet dør og spartlet på frontrammen. Per Børge arbejdede bl.a. på et sæt dørkontakter for overførsel af spænding til viskermotorerne i bagdøren og fik også sortlakeret husene til samme. Mogens søgte materialer til fremstillingen af fodbøjler til at lette påstigningen for togførerne. 9 medlemmer passerede Gården denne dag.
Dør klar til maling.
Mafd-nyt, mandag 7/3 - frokostholdet
lørdag den 5. marts 2011
Stort fremmøde til Generalforsamlingen 5. marts 2011
Med 27 fremmødte medlemmer til Industribaneklubbens ordinære generalforsamling, så var der optaget på alle pladser i lokale 2 i Hedehuset. Blandt de få, der ikke var mødt frem, var Maskinchefen, der var arbejdsramt og Formanden, der var tilsagt til en barnedåb. Formandens beretning blev derfor oplæst pr. substitut, men det gik endda og den blev godkendt med applaus. Kasseren fremlagde det reviderede regnskab, der desværre bar præg af årets ringe udevejr, men vi klarer os da alligevel - og næste års budget. Arbejdsplanerne for sidste år og det kommende blev gennemgået og godkendt med udvalgte kommentarer. Alle bestyrelsesmedlemmer på valg, blev genvalgt uden modkandidater og forslaget om Schöma-lokomotivet blev der stemt ja til. Alt i alt en fredelig, men også spændende generalforsamling.
onsdag den 2. marts 2011
HUSK Generalforsamlingen lørdag den 5. marts 10.30 i Hedehuset
Kære medlem
En lille reminder om at det er på lørdag d. 5. marts kl. 10.30 du skal til den ordinære generalforsamling i Hedehuset.
En lille reminder om at det er på lørdag d. 5. marts kl. 10.30 du skal til den ordinære generalforsamling i Hedehuset.
mandag den 28. februar 2011
Nyt fra maskinafdelingen #09-11 28/02:
Efter lørdagens rokade og løft tog værkstedet sig noget anderledes ude denne mandag, hvor melisvogn nr. 32 nu står, hvor radialboremaskinen før befandt sig. M24 højt hævet uden hjul og D13 nu i rødmalet udgave! Carsten og Jørgen gik i gang med at adskille nr. 32, hvor gulv og vognsider er stærkt mærket efter afsporingen den 4. september 2006. Det er en god opgave for en træmand! Big Ras og jeg fik transporteret de afmonterede brædder til fjernlager og træværkstedet. Jan og Per Børge er nu i gang med apteringen i D13 med birketræsfiner, samt fortsat udvendigt malearbejde.
Lars fræser bronzer til gangtøjet på Da7.
Vi så bagefter Bahn TV, som Per Børge havde medbragt. Mest fascinerende var reportagen fra en sydindisk tandstangsbane bygget af englænderne i 1908 og nu UNESCO-beskyttet. Se Nilgiri Railway. Nok også en rejse værd. Vi var 9 flittige medlemmer denne aften!
lørdag den 26. februar 2011
Mafd- & Bafd-nyt, vinterferieudgaven
Mafd- & Bafd-nyt, vinterferieudgaven
Onsdag arbejdedes videre på D13, mens Finn og jeg tog banetoget til Brandhøj for savning + transport af sveller op på gården, til brug for snarlig svelleudskift i 2 sporskifter.
Dagen afsluttedes med fræsning af kvadrantklodser til Da7
&
Fredag besøgtes Kristian fra www.rentalok.dk , som meget prisværdigt udførte flot radiefræsning af kvadrantklodser.
Lørdagen startede med materielflytning, således GM 32 og lokomotiv-donkrafte kom ned i værkstedsremise.
Derefter løftedes M24, og slagene afmonteredes, således nu kun lejekasse-afmontering forestår, før hjuladrejning udføres.
Jan forstatte imens på D13 med bl.a. førerrum-beklædning.
/
LLZ
mandag den 21. februar 2011
Nyt fra maskinafdelingen #08-11 21/02:
Lørdagen havde Carsten og Sven Erik nedvasket Stanko-maskinen og vi fortsatte med opgaven; Carsten fik repareret bremsen og påfyldt olie på bremsemotoren. Sven Erik og jeg afvaskede planet grundigt og rengjorde alle render. Carsten fik ryddet op i store dele af pallereolen og senere kom flere folk til så der gik totaloprydning i området omkring svejsebordet; midtersporet blev skinneskidtskrabet, fejet og støvsuget og bagefter fik store dele af gulvet en tur med kost og fejemaskine. Nu må det være oprydning nok for en tid!
onsdag den 16. februar 2011
Flot link og billeder om Assens Roebane
Hej Alle
Hvis ikke man allerede har set nedenstående, så bemærk især sidste, betagende billede - og den i øvrigt generelt "ekstravagante udførsel" af vognsiden.
(arbejderne på sådanne udflugter, har nok kunnet nøjes med renskurede roevogne, modsat det finere klientel;-)
http://historiskatlas.dk/Sukkerroejernbane
Efter også at have set de øvrige billeder (du kan se dem her:)
=> indtræder momentalt, og forudsigeligt velkendt - et kraftigt forstærket "tidsmaskine-ønske" .
:-)
Ses/ LLZ
Hvis ikke man allerede har set nedenstående, så bemærk især sidste, betagende billede - og den i øvrigt generelt "ekstravagante udførsel" af vognsiden.
(arbejderne på sådanne udflugter, har nok kunnet nøjes med renskurede roevogne, modsat det finere klientel;-)
http://historiskatlas.dk/Sukkerroejernbane
Efter også at have set de øvrige billeder (du kan se dem her:)
=> indtræder momentalt, og forudsigeligt velkendt - et kraftigt forstærket "tidsmaskine-ønske" .
:-)
Ses/ LLZ
mandag den 14. februar 2011
Nyt fra maskinafdelingen #07-11 14/02:
Det første løft med kaffemøllerne for at placere rullerne under søjleboremaskinens fod.
Efter et udmærket møde i Mafd i lørdags, blev det blandt andet vedtaget at flytte den 4 tons tunge Stanko søjleboremaskine til en placering ud fra væggen langs nitte-reolen. Dette ville frigive plads på midtersporet i værkstedet, samt forbedre adgangen til pallereolen. Carsten tog straks hånd om dette og sammen med Sven Erik og mig, blev der fremstillet I-jern og beslag til at løfte boremaskinen med kaffemøller.
næsten bakket på ind på dens nye plads...
Herefter begyndte selve flytningen, hvor alle tilstedeværende deltog i løft, flytning af ruller og skubning af den store maskine henover gulvet. Operationen forløb fint, men varede det meste af aftenen. Da arbejdet var gjort, så var det til gengæld tydeligt at se det gode resultat; der bliver plads til et projekt mere i sporet. Det første bliver renoveringen af GM32.
Jan og Per arbejdede videre med fronten på D13. Den flot lakerede ”vindueskarm” blev prøvemonteret. Lars fræsede videre på de nye bronze-lejn til gangtøjet på Da7. I Damp a´ viste jeg bagefter det veludførte arbejde mine 450 fotos fra ballonturen i lørdags. (se indlæg på bloggen) 9 mødte frem denne aften.
næsten bakket på ind på dens nye plads...
Jan og Per arbejdede videre med fronten på D13. Den flot lakerede ”vindueskarm” blev prøvemonteret. Lars fræsede videre på de nye bronze-lejn til gangtøjet på Da7. I Damp a´ viste jeg bagefter det veludførte arbejde mine 450 fotos fra ballonturen i lørdags. (se indlæg på bloggen) 9 mødte frem denne aften.
lørdag den 12. februar 2011
Ballonfærd over Hedeland 12. februar 2011-02-15
Denne dag adskilte sig markant fra både dagene før og (viste det sig) efter; pludselig kom der efter dage med blæst og sne en smuk og solbeskinnet dag. Poul havde adviseret Bjarne og mig (– det legendariske juletogsmandskab på Da7, lørdag den 18. december 10, hvor vi fik tømt vandkasser og kulbeholdning på bare en udgående tur… Årsagen var vildt snevejr og glatte skinner), samt hans øvrige gæster mandagen forinden, med en forventning om en ballontur. Jeg var vanligt udstyret med mit kamera, da udsigten til gode fotos var til stede. Skipper og hans hjælp havde fuldt styr på udpakningen og efter en halv time var vi i luften over Hedeland. Bemærk især billederne af vores nye, flotte vognhal! Herefter gik det af sted i roligt tempo 3-400 meter oppe via Roskilde lufthavn til landingen en time senere på en frossen mark i Havdrup, 12, 5 km fra udgangspunktet.
Se et lille udpluk af de 450 billeder fra turen her:
Til Christoffer, Sandra og selvfølgelig Poul skal lyde et stort tak for en helt fantastisk tur!
http://www.mundtballoons.dk/
mandag den 7. februar 2011
Nyt fra maskinafdelingen #06-11 07/02:
Jan og Bjarne fik malet rødt på fronten og lågerne til D13 og senere sammen med Per i træværkstedet, hvor der venter mange lister på afslibning og lakering.
Nyt fra Mafd. & Bafd. - "kombi-edition" lørdag 7/2-2011
Lørdagens gøremål stod primært i deploy-bogierne tegn - for Storebæltsvognen;
Finn, Sven-Erik og undertegnede forestod savning af vinkeljern mv. herfor, og Steffen sammensvejsede delene.
Bo og jeg afmonterede højre side af Da7's gangtøj mhp. på fremstilling af nye bøsninger og bolte herfor.
Imens gik Jørgen videre med 400V-stikopsætningen, på den vestlige væg.
Erik samt Peter Andersen kom også forbi.
Sidst på eftermiddagen kikkede også Henrik forbi, og vi fik en hyggelig tog-snak.
Vi kan heldigvis snart påregne også at have Henrik med på banen.
Alt i alt endnu en god dag i IBK
tirsdag den 1. februar 2011
Indkaldelse til møde i Maskinafdelingen lørdag 12. februar kl. 13
Maskinchefen indkalder til det årlige møde i Maskinafdelingen i Damp á lørdag 12. februar kl. 13, så vi kan have en arbejdsplan klar til Generalforsamlingen den 5. marts kl. 10 i Hedehuset.
Vel mødt!
Vel mødt!
mandag den 31. januar 2011
Nyt fra maskinafdelingen #05-11 31/01:
Mogens og Sven Erik begyndte på opmåling og konstruktionen af påstigningsbøjler til togførervognene. Carsten svejsede vognbeslag og Mikkel Møller kom forbi med gamle optegnelser fra dengang vi adskilte D13. Det kan være vi kan få brug for dem, når vi skal finde ud af hvor de 112 vindueslister skal placeres. Ja, der kan være meget, der skal findes ud af når man skal arbejde sammen om at genopbygge et tog… Var vi 10, der kom forbi denne aften?
lørdag den 29. januar 2011
Nyt fra Baneafdelingen 29-1-2011
I lørdags fik vi kørt diverse materialer ned til vognhallen på Brandhøj, inden vi kastede os ud i møderækken bestående af aktivmøder i bane- og bygningsafdelingen. Resultatet af disse møder var en arbejdsplan, som vil blive vedtaget på generalforsamlingen.Claus og Leif har leveret et par billeder fra dagen.
Hilsen Steffen
Abonner på:
Opslag (Atom)




