Efter en begivenhedsrig uge med aktiviteter onsdag, torsdag og fredag var vi i baneafdelingen tilbage lørdag - den helt normale arbejdsdag for afdelingen. På trods af ugens indsatser var holdet lørdag ikke mindre end vanligt, og vejret var dejligt!
|
Solen skinnede, blomsterne stod i fuldt flor og Peter kastede sig over de tre sporskifter til Vinterrasserne Station. |
Arbejdet på banestrækningen skulle foregå koordineret med dagens dampsærtog med No 3, så vi nøjedes med at sende Steffen og Lars afsted med M 30 og ballastharve. Claus B og Kenneth kravlede op på taget af museumshallen for at montere sideplader på østsiden af tagrytteren, mens Peter, Børge og Claus N gik i gang med sporskifterne til Vinterrasserne. Niels og Hans var allerede i gang med at rydde bevoksning nord for perronen på Hedehusgård.
|
Sidste lørdag lå her en bunke skinner fra ombygningen af Hedehusgård i et uregerligt buskads. Om en uge er her formentlig en græsflade og en flisegang langs sporet. Men først skal der arbejdes! |
|
No 3 fyres op foran værkstedremisen og dagens kørsel og meget andet drøftes. |
Ballastharveholdet havde taget pensel og rød maling med, og de nåede at få rød farve på tallene på kilometerstenene ved siden af ballastharvning. Selvom arbejdet blev afbrudt af krydsninger med særtoget lykkedes det at få harvet begge sider af banen. Som sædvanligt var der justeret småting på harven inden dagens kørsel og efter hjemkomsten til Hedehusgård blev yderligere en småting optimeret.
|
Ophold ved 4,0. Steffen får rød farve i de forsænkede tal på kilometerstenen. Vi har dem stående for hver halve kilometer. Foto: LLZ |
|
Udsigt fra M30 under harvning langs søerne nord for Sølund Station. Foto: LLZ. |
Arbejdsdagen var ikke mange minutter gammel før Claus B og Kenneth lå på taget af museumshallen. De kom først ned igen efter at have monteret sideplader på hele østsiden af tagrytteren. Dermed har vi nu stort set lukket tagrytteren og dermed afsluttet tagrenoveringen. Kun to plader i hver af tagrytterens gavle mangler, men de var ikke lige på lageret, så det bliver en anden dag.
|
På taget af museumshallen skimtes et par skikkelser. M25 skal en tur på værksted og Peter og Børge planlægger dagens arbejde med sporskifterne. |
|
No 3 ankommer til perronen ved spor 1 med særtoget mens Peter arbejder på et af sporskifterne. |
Med alle de forskellige opgaver fik vi ikke talt meget sammen, men hovedparten af os nåede en kop kaffe sammen, inden vi drog hjemad. Som sædvanligt bliver der arbejdet et par dage i løbet af ugen, inden vi igen træffes til lørdagsarbejde. Det bliver sikkert slageklipning langs banen og anlæg af stikspor ved drejeskiven. Begge dele skal gerne være klar til træffet i oktober.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.