Mandag eftermiddag fik Bo og Bruno atter fyret Da7 op, så den kunne få en varm afprøvning. No 3 fik et koldt eftersyn. Begge maskiner blev heldigvis godkendt. (se indlæg >>) Bagefter fik Bo klaret det sidste med de nye gliderstokke, så de snart kan monteres. Jan savede, fræsede og monterede et par flotte toplister som afslutning på bænkene i C411 og fik desuden rettet listerne pænt til. Den er snart klar! Jeg fortsatte med at male 1. lag hvid maling på GM62 og satser på den også bliver klar til trafik den 12. maj. John og Kjeld knoklede med at bore monteringshuller i de 10 store ben til eftersynsgraven i vognhallen. De skal understøtte de to 32 kg/m skinner, som ellers skal svæve smukt ud i rummet. Gert foretog eftersyn på de store lokomotiver. Niels, Carsten, Andrew og Johnny fortsatte det store arbejde med at opbygge forskalling til støbning af fundamentet. (Note: Det blev klart til onsdag, hvor to betonkanoner leverede deres last lige hvor det skulle ramme. Det kunne Carsten berette til det velbesøgte møde i trafikafdelingen om aftenen, hvor der også blev gennemgået sikkerhed – og om planlægningen af FBT24.) 11 mand på Gården denne dag /Leif
De nye gliderstokke til No. 3 |
Endnu en søjle er gjort klar under boret |
Der er fremstillet et specialbeslag til at holde søjlen på plads |
Travl aktivitet rund forskallingen, der skal være klar til onsdag |
Lidt tilpasninger.... |
Fremstilling af de afsluttende toplister til bænkene |
Maling af Gm62 |
Fintilpasning af de monterede sædelister |
En pallefuld færdigborede søjler køres ud af værkstedet |
første lag er snart lagt på... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.