Det var en fin solskinslørdag da baneafdelingen mødte ind til arbejdsdagen. Holdet var ikke særligt stort, men det passede fint til de planlagte opgaver, der bestod af ballastpløjning, forberedende rangering og justering af forholdene omkring et par overkørsler. Efter oprangering tog Steffen og Claus B og N afsted med M 12 og banetoget. Første destination var km 0,5 og opgaven var ballastjustering.
|
Ballastpløjning mellem km 0,5 og 0,7 set fra førerpladsen i M 12. |
Ballastjusteringen mellem km 0,5 og 0,7 var en efterkorrigering af sidste lørdags ballastpløjning. Begge ballastskuldre blev pløjet to gang og det lykkedes at få samlet lidt ekstra grus op omkring svelleenderne. Opgaven var klaret relativt hurtigt, hvorefter vi satte toget på Sølund Station, mens vi justerede nedkørslen på en mountain bike-sti lige syd for Sølund. Herefter kørte vi til Brandhøj for frokost, nogle mindre rangeropgaver og nedhentning af fundablokke fra lagerreolerne. Blokkene skal anvendes af bygningsafdelingen til etablering af støttemur ved 'stationshaven' på Hedehusgård Station.
|
Claus B gør klar til rangering i opbevaringshallen. En del af rangeringen blev foretaget med løft, hvilket sparede en del rangerbevægelser. |
|
Slageklipperen står klar til indsats lidt senere på sommeren. |
Efter frokost gik turen til km 2,0 og kurven, hvor vi i april skiftede yderskinnen. Her trængte ballasten også til at blive pløjet op omkring svelleenderne. De gamle skinner rykkedes til side og vi pløjede to gange på hver siden af sporet. Det trak en del ballast på plads, men vi vil supplere med yderligere ballast i den kommende tid. Undervejs i arbejdet forlod Steffen arbejdsholdet og Lars erstattede ham.
En mountain bike-sti med nedkørsel på 'knallertvejen' ved km 1,1 blev herefter justeret, så stiens nedkørsel ikke længere har retning direkte mod overskæringen, men ledes ned på vejen. For at komme over banen skal cyklisterne i stedet foretage et 90 graders sving, der kun kan gennemføres ved lav hastighed. Undervejs i arbejdet måtte Claus N og Lars lade Claus B alene tilbage med gravearbejdet. Et prøvetog med C 3 og C 4 skulle passere. Krydsningen blev mellem togfører på prøvetoget og arbejdsleder på arbejdstoget aftalt til Brandhøj. Efter prøvetogets returkørsel kunne arbejdstoget afhente gravemaskinen og køre til Hedehusgård.
|
To gange Claus i arbejde med at trække gamle skinner til side inden ballastpløjning. |
|
Ballastpløjning af ydersiden af kurven ved km 2,0. Ballastpløjning vil være et af de områder vi kommer til at udvikle mere maskineri til i den kommende tid. Foto: Lars Lützow. |
|
Mindre justeringer af en MTB-sti ved 'knallertvejen' i km 1,1. I baggrunden ses banetoget hensat. |
|
M 24 med prøvetog bestående af C 3 og C 4 passerer banetoget på Brandhøj Station på vej mod syd. |
På Hedehusgård udspillede der sig rangering med tre tog, der foruden banetog og prøvetog bestod af E 28 og den nye banevogn 70-16.
|
Banetoget er klar til at rangere på plads i museumshallen. I forgrunden står E 28 med 70-16 vendt på hovedet på et sæt deplorider. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.