Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 29. maj 2023

Plantoget 2. Pinsedag 29. maj 23

No3 er fyret op og klar til dagens mange ture Først skal vognene dog hentes.

 

Den eneste mandag, hvor vi kører som en søndag… Det har været sådan i mange år, at vi også kører med to tog 2. Pinsedag. Det ved folk heldigvis, så vi havde godt fyldte tog hele dagen i det pragtfulde solskinsvejr - uden for meget vind. Det så ud til, at folk både tog turen ud til Naturlegepladsen, holdt picnic i Lergraven ved Rubjerg og var på jagt efter Thomas Damsbo´s flotte trolde. Igen denne dag stod der usædvanlig mange og ventede på toget på Flintebjerg trinbræt… Vi havde dog ikke lige så mange med som dagen før. Her fortalte dem, der havde tjansen om fyldte tog det meste af dagen og billetsalget fortalte samme historie om en meget travl, men også hyggelig dag. Så det blev endnu en god, lang weekend på banen. Hvordan mandagens arbejdsaften gik, kan jeg til gengæld ikke berette om... /Leif

mens der fyres op, smører personalet lejer og gangtøj på lokomotivet. foto CKW
 
M24 er klar til dagens første afgang med pænt fyldte vogne. foto: CKW

Togføreraspiranten rangerer under vejledning af Trafikchefen.

Allerede tidligt står der "Troldefolk" og vil med på toget fra Flintebjerg

En travl krydsning på Brandhøj

- og fyldt tog hjem fra Fem Ege

Efter dagens sidste tur skal lokomotivet lige rigges af, risten rengøres og her: opsugning af kondensvand med oliesprøjten, fra smørekop til gliderstok- og stempelstokpakdåsen  (- det er jo nemmest, når det er varmt, med den olie der er tilbage i vandet)

.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.