|
Endnu en tipvogn fyldes med opbrudt gulv... |
Efter
flere uger med tørvejr (og lidt sne), så kom der en rigtig regnvejsdag. Det
holdt dog ikke folk væk – nok fordi de nye vognerammer til C3 og C4 skulle
tages i åsyn. De ser meget fine ud og det skal blive spændende at få dem bygget
færdig.
Bo havde med hjælp fra en certifikatsvejser fået repareret et par
revner i den midterste akselport på B3 om eftermiddagen og bagefter fik Bo
arbejdet videre med en ny forstærkningsplade dertil.
Jeg startede aftenen med en lille
reparation af C3, da endebjælkerne ved en fejl var blevet svejset på. Leverandøren
havde skåret dem fint af igen, så der skulle blot afrenses og grundes. Næste
opgave bliver at male dem sorte – men denne aften var ikke egnet til det, da
Niels og Bent gik videre med at hugge det sidste dårlige gulv op (i denne
omgang) Det støver! Dog forhindrede det ikke Brian og jeg at afrense og male
inde i M24´s motorhus. Det trænger til en genopfriskning. John og Klavs stod
også ved den store boremaskine og fik boret de store huller i pladerne til
pufferarrangementet. I mellem dem skal den store volutfjeder monteres. Lars O. fik
svejset den nye bukkeform færdig og kunne derfor fortsætte med at opvarme emnet
til rødglødende før det blev båret over til pressen, hvor Carsten stod klar til
at lægge klodser ind og køre pressen ned og forme emnet. Hvad der ellers sket
fik jeg ikke noteret, men vi var 12 mand på Gården. Fik Lars og Steen fikset
noget på gravemaskinen? Det tror jeg…
/Leif
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.