Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

onsdag den 30. marts 2022

Vogn- og bogierammer til C3 og C4 ankommet til Hedehusgården 30. marts





Så oprandt dagen hvor de nybyggede vogn- og bogierammer til C3 og C4 ankom til Hedehusgården!


De er resultatet af en intens proces, da der november 2020 pludselig viste sig muligheder for at klubben var berettiget til at ansøge om støtte fra Omstillingspuljen i forbindelse med manglende indtjening grundet corona-restriktionerne. Et projekt med at få tegnet og beskrevet vogne  og bogier af samme type som vores egenbyggede vogne C1 og C2 fra 2005 blev sat i værk. De skulle sættes i udbud hos mindst tre lokale virksomheder og vi skulle selv yde egenfinansiering på 25 % af det samlede beløb. For at støtten kunne blive udbetalt, så skulle opgaven være afsluttet og leveret inden 1. april 2022. Og det blev den så!

Rammen sættes ned på et på et par bogier, så de kan flyttes rundt under bygningen






Bogierammerne sættes af på fladvognen

Jeg synes det er flot gået og herfra en tak for indsatsen til alle jer, der lige har givet den et nøk ekstra. Nu starter den spændende opgave med at færdigbygge vognene med puffere, gulv, sider, bænke og tag. Og bogierne skal have fjedre og balancer. Hjul og aksler skal samles til hjulsæt og monteres derpå. Så der bliver nok at tage fat på i den kommende tid! Vi ses på værkstederne :-) /Leif

Tak til HC for at sende de fine fotos af aflæsningen!

Senere samme dag ankom en arbejdsvogn fra roebanerne, der har stået i en privat have som fuglehus. Den er nu doneret til IBK og skal en dag sættes i stand... Og pludselig var det snevejr...

Vognkasse med roevognsramme underneden
De nye vogne med sne på...

 


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.