Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 28. marts 2022

Nyt fra maskinafdelingen #11-22 28/03:

Bogier og fladvogn står klar til at modtage de nye rammer onsdag. Bagved står tipvognene fyldt med støbemix klar til at få gjort det nye betongulv færdigt.

Projektgennemgangen er slut og straks er folk på vej til værkstederne

På en dejlig forårsaften strømmede der folk til Gården. Aftenen startede med et kort projektgennemgangsmøde, hvor Damp á var fyldt godt op. En af de spændende emner er de nye vogn- og bogierammer til C3 ogC4, der forventes ankomme onsdag. Vi gennemgik alle de dele, der allerede er fremstillet og alle dem, som vi skal i gang med nu. Mødet sluttede derfor hurtigt, så vi kunne komme på værkstederne. Otto og Fritz fik afrundet arbejdet med M9-akslen for at gå i gang med pufferstokke og stag til C3/C4. Det samme gjorde John L. og Klavs, der savede flere dele ud dertil – og Lars O. tilpassede en bukkeform til styrebeslag, som pufferstokken skal sidde i. Alt dette foregik samtidig med at Niels og Kjeld gik amok med lufthammeren og fik banket det sidste stykke udskiftningsmodent betongulv op. Nu skal det være færdigt, så vi har et solidt gulv at køre på, når vognene skal samles færdige. Henning og Brian fik afrenset og sandblæst propper og haner til M24-tryklufttankene, som jeg fik givet en sidste omgang maling. I snedkeriet blev der forberedt til onsdagens arbejder og aftenen blev også brugt på mere planlægning af vognbyggeriet. Grundet gulvarbejdet stod GM62 og M24 udenfor, så dem blev der ikke arbejdet så meget på. Jeg talte 18 mand på værkstederne, så der skete en masse denne aften. Det skal blive spændende at komme i gang med de nye vogne! /Leif


Der skal saves jern til mange dele. I forgrunden jern til pufferstokkene

- her sidder det så i drejebænken og ændrer delvist form fra firkantet til rundt...

Ophuggerholdet er næsten i mål. Imens er der også gang i resten af værkstedet

Bukkeform til styrebeslagene til pufferstokkene

- og så fik tryklufttankene til M24 en sidste omgang maling i et støvfrit og varmt værksted.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.