|
Løvfaldstog. |
Det er snart skolernes efterårsferie, så aftens
første opgave blev at hænge det sidste banner op ud mod Roskildevej, så vi kan
få en masse glade unger med toget. Dernæst fik jeg malet sidste omgang gul på
M45, så den snart kan blive samlet og leveret til baneafdelingen. De kunne nok
trænge til en ekstra reserve… I lørdags blev M30 hentet hjem ude fra Rubjerg
med en revne i kølerslangen. I stedet fik de M12 som erstatningslokomotiv.
Kjeld fik skiftet slangen – lidt irriteret, siden det ikke er længe siden M30
blev klarmeldt efter den store omgang. Men man kan vel ikke skifte ALT hele tiden.
Henning bragte en gammel, men fin rørholder til montage på en arbejdsbænk. Den
har han i sin tid fået af en VVSér og den kan sikkert gøre god gavn, så den fik
en tur i sandblæseren. Jeg fik da også malet hammerlak på skruestikken. Otto forsatte
afdrejning af M9-akslen og havde osse Fritz med, for at vise de gode
værkstedsforhold frem. Jan, Per og Bjarne fik samlet tagbuen nr. 21, så der er
en ekstra i reserve. Næste opgave er at bearbejde buerne i fræseren. Steen fik opsat
de sidste tidsplaner og herefter blev slaggebunken kørt i miljøcontaineren. Så
er der plads til julens efterladenskaber. Gert, Hans og Claus W fik gennemgået
dokumentationen på de forskellige enheder, så de er klar til endelig
godkendelse. Så jeg talte 14 aktive på Gården denne aften. Det er ret sejt!
/Leif
|
"Odin" stod flot opstillet til foto, så jeg fik taget et par skud. |
|
M45 med de løse pladedele malet en sidste gang. Klar til samling |
|
Slaggebunken blev lige nulstillet |
|
Fuld aktivitet i værkstederne |
|
En ny kølerslange er på plads i M30 |
|
Rørholderen får en tur i sandblæseren |
|
Tagbue nr. 21 bliver spændt |
|
og banket på plads! |
|
Spånerne flyver fra M9´s aksel |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.