Arbejdet med adskillelse af Sukkergris går også fremad... |
I forbindelse med en anden værktøjshandel, så har
vi fået en snerydnings-multimaskine oveni. Den har lidt skavanker som en defekt
vandpumpe og fladt dæk… John og Lars arbejdede med at få vandpumpen løsnet og
det gav sig fint. Dog satte den sig hurtigt igen ved prøvestarten. Til gengæld
kom dækket af og hullet blev udbedret. Det ser ud til at holde. Carsten og
Kjeld skiftede hængselbeslag på motorhuset til M30. De oprindelige var blevet ”godt-nok”-repareret
på kobberværket med et par gevindbolte og en stribe mågeklatter. Udskiftningen
af el-kabler i motorrummet, som Per er i gang med, begynder at tage form. Det
bliver fint, når det er færdigt. Kenneth fremstillede filt og smørepuder efter
hans egen metode. I første omgang til en vogn, så metoden kan afprøves og
vurderes. Jeg syslede med at montere inddækninger på Superfos, samt færdiggøre
installationerne til 12V lyset. Vi var 6 mand på Gården denne første mandag i
efteråret.
Dækket holdt luften - indtil videre |
Gang i kabeltrækning ud i alle kroge af motorrummet |
"originale" mågeklatter på bolthængsler |
Motorlåget sættes nu på nye hængsler, beregnet til formålet |
- det ser noget bedre ud! |
Fremstilling af nye smørepuder i gang. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.