Nyt fra Bafd. 05-09-2020

Først var de 4, så blev de 5 og til sidst var de 3. Holdstørrelsen på baneafdelingen varierede i løbet af dagen, der var præget af dejligt sensommervejr og en voldsom byge omkring kl. 12. Vi indledte arbejdsdagen med at køre til kurven syd for Stenager Trb., hvor vi ville udbedre nogle steder, hvor kurven knækker i laskerne.

Problemstederne inspiceres inden arbejdet starter. I skyggen mellem træerne til venstre står banetoget, mens Brandhøjbanens bro ses tydeligt.

Lars og Kenneth bukker skinner med vores hydrauliske skinnebukker. Et klart fremskridt i forhold til den manuelle udgave vi anvendte i HVB's barn- og ungdom. Vi har gravet ud ved svelleenderne, så vi senere kan trække kurven til højre og dermed give den en mere ensartet radius.

Vi havde ikke uanede mængder af tid, for på en jernbane kører der tog, og det gør der også på HVB. Lidt over 12 skulle et særtog passere arbejdsstedet og vi kørte derfor i 'ly' i spor 2 på Brandhøj. Mens vi fandt ballastvogne frem med M 40, måtte vi også søge ly for en voldsom byge. 

M 40 blev våd, mens vi andre søgte ly i opbevaringshal og banevogn.

 

Regnen var løjet noget af, da særtoget passerede Brandhøj i spor 1. Selskabet havde godt med paraplyer og regntøj med, så de var velforberedte og så mægtigt glade ud.

Vi benyttede regnvejret til at spise frokost i en fart, for vi skulle nå til Stenager og ballastere det justerede spor, inden særtoget returnerede fra Fem Ege. Steffen, Peter og Claus kørte med M 40 og ballastvogne til Stenager, mens Lars og Kenneth startede vores Salta-gravemaskine op.

Solen er tilbage og ballasten justeres. Vores 89-årige arbejdskammerat M 40 er allerede blevet tør igen.

Vi nåede tilbage på Brandhøj i god tid inden særtogets returløb. På det tidspunkt var arbejdet med at tømme Storebælts-tipvognen 46-68 for mange års opsamlet regnvand og selvsået sivbevoksning godt i gang. Vognen er i 900 mm sporvidde og af en type og størrelse, der gør både anvendelse og opbevaring vanskelig på HVB. Derfor trækkes vognen frem til bortskaffelse.

Kenneth dypper skovlen dybt i den selvskabte biotop, der var opstået i 46-68's akrylpladebelagte bund. 'Muldlaget' var godt 50 cm dybt og det flød på yderligere en halv meter vand.

Med en tomvægt på anslået 5 t, var det ikke let at vælte vognen, så den kunne tømmes helt for vand, men det lykkedes. Her er vognen ved at nå 'point of no return' på hældningsskalaen.

Med Storebæltsvognen væltet, pakkede vi sammen på Brandhøj og returnerede til kurven ved Stenager, hvor samtlige laskebolte blev spændt. Det lykkedes også at få beskåret lidt buskads i kurven. Herefter gik turen til kurven lige efter Hedehusgård, hvor to fra holdet skulle videre til andre aktiviteter. De resterende spændte laskebolte og bukkede skinnestød i kurven ved km 0,2 og kørte herefter til Brandhøj med kompressorvognen.

Steffen og Lars i færd med at spænde laskebolte i kurven ved Hedehusgård. Efterhånden er elektroniske høreværn med intercom blevet standard i baneafdelingen, der ellers hylder sixpence og arbejdstøj uden reflekser.

På Hedehusgård blev der lige tid til at forsøge at prøvestarte en doneret havetraktor i størrelse XXL med knækstyring, men en sammenrustet vandpumpe umuliggjorde en opstart. Maskinafdelingen havde nydt kage i løbet af dagen og generøst efterladt nogle stykker til os. Dem nød vi inden vi rangerede på plads og gik til omklædning og hjemkørsel. Endnu en god dag på HVB!