På vores blog kan du følge med i Industribaneklubbens arbejde i Maskinafdelingen og Baneafdelingen. Forvent, at der tirsdag aften kort fortælles, hvad der foregik om mandagen i maskinværkstedet hos IBK, samt jævnlige opdateringer på Baneafdelingens arbejde.
Jeg ønsker alle god læselyst!
Redacteuren Leif
Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!
De to heste står klar til at byde os velkommen - men fortryder dog i sidste øjeblik og løber deres vej...
Årets sidste
lørdag i 2018 blev brugt på banen! På en grå, let regnnusset dag drog Bafd
afsted med 5 mand. På Brandhøj blev M40 startet med et par sving og kørte foran
banetoget ud til strækningen nord for 3 km stenen, hvor Lars og Peter om
fredagen havde trukket alle spirgerne op og svellerne har jo ligget klar fra
før der blev kørt juletog – så det var lidt ligesom i køkkenet, når kokken har
forberedt retten på forhånd… Vi kunne derfor gå direkte til at løfte skinnerne,
fjerne underlagspladerne og fritlægge svelleenden for ballast. Med vanlig
rutine bliver den gamle svelle trukket ud og den nye lagt ind i en nærmest
glidende operation. Det efterfølgende team lægger underlagspladerne ud igen og banker
spigerne i de forborede huller. Bagefter gør tryklufthammeren det hårde
arbejde, mens svellen holdes på plads mod skinnen med en brækstang. Vi holdt de
reglementerede pauser undervejs og kunne ret tidligt melde færdigt arbejde. Det
levnede tid til at holde en lille nytårsfejring på forhånd. Der var derfor
pyntet op i banevognen, så kaffen og kransekagen kunne indtages under festlige
former. Efter festlighederne gik turen hjemover og så begyndte det at regne
rigtigt meget. God timing…
Med tak
for et hyggeligt år på banen, ønskes alle et Godt Nytår!
/Leif
På Gården har det gamle ridehus fået et flot, "nyt" tag i plast
På Brandhøj hentes M40 med kompressorvogn.
Der skal lægges kræfter i en start, men det gik hurtigt
Banetoget ankommer og så kan arbejdet gå i gang.
Spormålene er udlagt og der skiftes effektivt sveller med maskinen
Lidt håndens arbejde er der stadig med at forbanke spirg
Så skal der lige fikses en pakning i maskinrummet...
Det er en tæt befærdet strækning, vi arbejder på:
Cykler fra den ene side og heste fra den anden... Der bliver hilst pænt på alle :-)
Slutteligt bankes spirgene i med lufthammeren
Dagens udskiftning er udført og der pakkes sammen
Nytåret og dagens vel udførte arbejde fejres med kaffe, kransekage og truthorn :-)
Årets korteste dag var ikke for kort til arbejde på HVB. Der var hold fra både maskin- og baneafdeling. I baneafdelingen stod der svelleudskiftning på arbejdsprogrammet.
Vi er ankommet til første arbejdssted lige nord for Rubjerg station. Værktøjet findes frem.
Trykluftkompressoren starter. Det soder en smule, for det er længe siden den sidst har været startet.
Mens gravemaskinen blev forberedt til dagens svelleudskiftning, startede vi med at tage lyskæden fra perronen ned. Herefter kørte vi til Brandhøj, startede M 40 og hentede kompressorvognen. Vores destination var skibakken. Det tynde lag sne, der var faldet i løbet af natten var dog ikke nok til
skiløb, men rigeligt til at lyse lidt op på turen sydpå. Første opgave var at skifte svellerne på de sidste to lige rammer nord for Rubjerg. Holdet bestående af Steffen, Peter, Lars og Claus fik hurtigt rigget til, løsnet sporet og påbegyndt ilægningen af de nye sveller, der var udlagt på forhånd. Vi løsnede også laskerne og benyttede lejligheden til at justere stødspillerummene.
Efter at have samlet og sidetrukket de to rammer var det tid til frokost i banevognen, hvor gasvarmen havde gjort sit til at skabe komfortable forhold. Kenneth kom forbi efter juleindkøbene var klaret og havde taget en smørkage med. Kagen sattes til opvarmning på gasovnen, mens vi nu fem mand høj tog fat på kurven ved Flintebjerg Trinbræt.
Alle mand i sving! Selvom det kun er tidlig eftermiddag falder mørket hurtigt på.
Banestykket ved Flintebjerg er blandt de sværere at skifte sveller i. Sporet ligger lavt i forhold til stien og det gør det vanskeligt at trække de gamle sveller ud. Desuden er der en del græs i sporet, der ikke gør arbejdet lettere. Vi kom godt i gang, men besluttede at afslutte arbejdsdagen inden det blev alt for mørkt. Antallet af udskiftede sveller nåede op på 44 - ikke ringe på årets korteste dag.
Vi har sat M 40 og energivognen ind i opbevaringshallen. Energivognen er tanket og vi gør klar til den sidste del af hjemturen.
Hjemme på Hedehusgården blev vi mødt af synet af tre biler og en lift med håndværkere, der var ved at etablere en nødtildækning af den gamle ridehal, der øjensynligt havde udviklet alvorlige utætheder i taget. Vi håber plastpresseningerne holder vinteren over, så hestene ikke bliver våde.
I år blev det så ikke til juletog i sneklædt landskab... Men minderne har man da lov at há!
Her er dagens Torsdagsbillede fra den 20. december 2009, hvor der både var gang i kælke og ski på Rubjerg, mens toget ankom til station "Jul" i solskin, blå himmel og iført smuk dampfane.
Selvom det ser alvorligt ud, så var det nu temmelig hyggeligt :-) Julehygge med visning af 40 års-jubilæumsfilmen
Efter et
par fine weekender med juletog – dog med lidt for meget regn- og tågevejr, så
blev det – som altid - tid til at afholde julehygge for de aktive i Damp á. Efter
lidt til- og afmeldinger blev vi 21 mand, der indtog store mængder æbleskiver.
De var i år doneret fra spejdernes overskudslager, så tak til dem! 😊 Glögg, småkager og guf stod vi selv for…
Per havde medbragt sin store samling af film
fra klubbens historie, som efter demokratisk afklaring blev valgt og vist på
både skærm og lærred. Vi er en del, der har set dem før – men altid herligt med
et gensyn. For de nyere medlemmer er det en glimrende mulighed for at blive
introduceret til klubbens lange historie. Den første film blev Niels´ fine
beretning fra vores 40 års jubilæum sidste år - et herligt gensyn! Og sådan
fortsatte vi med historielektionen resten af aftenen 😊
Jeg
skulle i øvrigt viderebringe julehilsner fra de, der måtte melde afbud til
aftenen. Jeg vil samtidig selv ønske alle medlemmer og læsere af Bloggen en
glædelig jul, et godt nytår og de bedste ønsker for næste år.
Med
venlig hilsen og på gensyn i 2019 / Leif / Redacteuren / Sekretæren / Fotomaniac
Bo fik - inden hyggen gik i gang - tømt vandet af Da7, så den er "pakket ned" for vinteren
Inden æbleskiverne kunne serveres, så skulle julebannerne tages ned.
Næste gang bliver det sommerbanneret, der skal op!
Dagens juletog blev kørt i et langt bedre vejr end meteorologerne havde spået om - solen tittede frem og et enkelt drys sne blev det også til. Blæsten var dog til den kolde side, så det er godt vi har masser af varme tæpper ombord. Togene var jævnt fyldte hele dagen, så alt i alt kan vi være godt tilfredse med årets juletogskørsel. Spejderne fik solgt lidt færre træer end sidste år, men også de går julen trygt i møde. Billederne taler vel for sig selv - ellers læs gårsdagens fine indlæg fra Claus :-)
mvh Leif
På en lørdag, hvor vejret ikke var det bedste, lykkedes det alligevel at køre fyldte juletog til spejdernes juletræssalg ved Rubjerg Station. Der var også aktivitet på værkstedet.
Sidste dampafgang fra Rubjerg lørdag 15. december 2018. Flagermuslygterne skaber en god stemning i toget. Også selvom de er elektriske.
Med lavt skydække og fugtigt vejr, var det ikke ligefrem ønskevejr for det tjenestegørende personale til lørdagens julekørsel. Til gengæld var vi mange, idet Bruno og Arne som aspiranter var i tjeneste på motorstammen sammen med Claus W og Hans-Henrik. På dampstammen bestod besætningen af Anders, Carsten og Peter suppleret med Claus N, mens billetsalg og kiosk blev passet af Thomas. På Rubjerg regerede som sædvanligt Jørgen M.
M 25 ført af lokomotivføreraspirant Jensen bryder igennem dampen fra Da 7, der afventer på vognhalsbanegården.
Godt fyldt motortog på vej ned ad rampen. En af passagererne (med grå trøje) venter sig vel rigeligt af oplevelsen. Hænderne er røget i vejret som om det var rutsjebanen i Tivoli!
De første tog mod Rubjerg var helt fyldt, men som dagen skred frem og skydækket blev tungere svandt passagertilstrømningen og med de sidste afgange fra Rubjerg havde togene mellem 30 og 40 passagerer med hjem. Sidste tog fra Rubjerg blev mødt af let regn på vej over sletten, men med overdækkede vogne blev ingen rigtigt fugtige.
Som sædvanligt vankede der æbleskiver og varm kakao til togpersonalet. Her serverer Jørgen kakao på Rubjerg Station.
Efter togstammerne var rangeret på plads i det tiltagende mørke og tæpperne hængt til tørre, kunne togpersonalet konstatere, at der havde været aktivitet på værkstederne. Lars og Steffen var travlt optaget af fræsning og tilpasning af et Robel-spormåleinstrument, der tidligere har været normalsporet.
Lars er for et kort øjeblik borte fra arbejdet, så kun Steffen ses ved skruestikken.
Toget har været nede for at vende på Fem Ege og er nu på vej til Plantagen Trb. for at hente juletræer.
Dem, der kun var med for at køre tog kunne tage hele turen med
Dette Torsdagsbillede er fra vores juletog i 2005, hvor der lå et fint lag sne og solen skinnede. Mon det også bliver sådan den sidste juletogs-weekend for i år? Meteorologerne spår lidt i den retning!
Fra 2002-2007 kørte juletogene til Plantagen Trb. og derefter skulle de vende i Fem Ege - så den gang var turen længere, så folk endte med at fryse og vi kørte færre tog. Det er bedre nu :-)
Redacteuren sidder i behagelig arbejdsstilling og maler bogien - Det skal planlægges - ellers bliver man sort bagi :-)
Vinden
havde været lidt hård ved vores julebannere rundt Gården, så jeg startede med
at få dem tøjret igen, så de forhåbentlig kan minde de sidste par julegæster om
muligheden for en herlig tur med juletoget den kommende weekend. Lars kørte
forleden den defekte brændstofpumpe fra M24 til vores mirakelmand og gode tidender
vil berette at det ikke står så galt til som frygtet. Lars O. fik derfor den
specialopgave at sammenføje et spændbånd rundt den Turbax-skive, der sidder som
”fjedring” mellem pumpe og trækket. Det var knækket i forbindelse med
nedbruddet. Den skal nemlig bruges, når pumpen sandsynligvis kan blive monteret
onsdag. Med en god indsats og lidt held, så kan M24 genindsættes som nedbrudsreserve
til sidste juletogsweekend – og vi kan forhåbentlig endnu engang udsætte at
skulle udskifte hele motoren med den der er klargjort til reserve.
Kjeld og
jeg fik færdigsamlet bogien og vendt den om, så den kunne få en afrensning og
en omgang sort. Mens jeg malede, så gik Kjeld videre med afrensning af rammen
på C523, så den også kan få en omgang grunder. Bagefter fortsatte han med
afrensning af de specielle T-bolte, der holder bundplankerne fast til rammen. På
E28 er Hans ved at bore monteringshuller til ladestik og batteritilkobling,
samt hovedafbryder. Forleden fik Carsten prøvemonteret banerømmer og påsvejst
håndtag på batterikasse og til føreren.
I
snedkerværkstedet blev der arbejdet med en forbedret udgave af håndlisterne –
og der blev malet værktøjsvæg! I det varme motorværksted fik D10-holdet udtaget
og nummereret ventilerne, så de kan blive efterset. De ser ud til at være i fin
stand! Niels fik både samlet fløjte-loddeholderen og monteret smørenipler i C523´s
bogieruller. De skal sidde mellem ramme og bogie, så vognkassen stabiliseres –
lidt. Vi var 12 mand på Gården denne sidste mandag før julehygge-aften!
På snedkerværkstedet går det så hurtig og effektivt ved maskinerne, at man ikke kan få et skarpt foto...
En stor bunke færdigeskårne, flotte sædelister
Hans borer i E28 og Kjeld afrenser rammen en sidste omgang på C523, der nu har alle tagstolper på plads.
Med præcision svejses ringen rund Turbax-skiven sammen igen
Det nydelige resultat skal straks retur til M24!
Her et efter-billede af et effektivt motorhold, som af udtaget alle ventilerne fra D10´s motor
Niels viser aftenens færdige produktion: En fløjteholder og
4 ruller med smørenibler og smørehuller til C523
Sekretæren noterer de allerede tilmeldte og en opfordring til resten af de aktive om at få sendt en tilmelding til julehyggen!
Vognene er ved at være fyldt med juletræer og rejsende og damplokomotiv Da7 gør klar til hjemturen. Solen skinner :-)
December forbindes med sne, men hele lørdagen bød i stedet på regn. Havde det været sne, så havde det ligget et tykt lag over landet... Så startede søndagen meget bedre - nok lidt smånus fra morgenstunden, men da første tog gav afgang, så var det i dejlig vintersol! Vi kunne derfor håbe at der ville komme mange gæster denne dag. Og det gjorde der! Begge de to første tog var fyldt til randen med juleglade rejsende og sådan fortsatte det hele dagen. Der skulle bruges et stort sko-horn for at få plads til de sidste, men alle tog det med højt humør og venlighed. Det er jo jul :-) De sidste ture blev lidt mere grå, men regnen kom først væltende ned kort efter sidste tog var ankommet og tømt for passagerer på Hedehusgård St. Perfekt timing. Spejderne var også glade og tilfredse med dagen - der blev solgt virkelig mange juletræer og æbleskiver denne skønne dag - og alle træer kom også med toget hjem! Nu bliver det spændende at se om sidste weekend byder på sol og sne... Vi håber! mvh Leif
Vi kører også tog 15/12 og 16/12. Se mere her: http://www.ibk.dk/juletog/
Første motortog er på vej ned ad bakken og dampstammen køres til perron.
Klar til togmøde på Brandhøj
M25 foran motortoget har også fyldte vogne
Alle skifter! Let kaos på perronen ved Rubjerg St. Først folk ud - så juletræer ind!
M25 i julestemning og julestjerne på fronten
Glade og tilfredse passagerer - det kan vi godt lide :-)