Efter en
lidt stille start på året, så kom værkstederne op i fulde omdrejninger denne aften:
Carsten og jeg arbejdede på hjul til deploriderne; Carsten monterede aksler og
jeg fik sandblæst afstandsringe samt et par hjul, som BigRas gav et nap med at
afrense. Bagefter blev de grundet.
Hans fik
nulret M15 J Motorhuset kom på forleden og er
blevet tætnet langs samlingerne. Der var lidt overskydende fuge, der skulle
fjernes – iført de hvide handsker. Bagefter blev der udført en fin, patenteret
løsning på slangen fra luftfilter til motor, idet der indgår en ret skarp
vinkel ved køleren. Dette blev klaret
med et 50 mm rørstykke fra et afløbsrør. Det blev rigtig fint.
Bo,
Lars, Carsten og jeg fik flyttet den gamle fræser ud af værkstedet, så der
bliver bedre plads til motorafdelingen. Den er byttet væk til Blovstrødderne,
der godt kan bruge en opgradering af deres nuværende fræser. Vi får til gengæld
en masse kløvet brænde til damplokomotivet fra alle de stormramte træer i
Blovstrød. Sådan må vi hjælpe hinanden i denne branche J
M25
motorholdet fik udtaget og set efter slid på alle 8 cylindre, stempler og plejlstænger.
Det meste ser helt OK ud uden markante slidmærker eller store tolerancer, så
det er positivt! Stempelringene skal naturligvis skiftes for slid, men ingen er
synligt defekte.
Andre småopgaver blev også løst og således
rykkede alle 11 fremmødte opgaverne et skridt videre frem denne snevejrsaften i
2016.
|
Leje og aksel monteres på hjul - og det næste renses af |
|
Grundede hjul og klar til maling |
|
M15 får fjernet fugerester. Bemærk de hvide hansker. |
|
Slangevinkelløsning fra luftfilter til motor |
|
Sliddet på plejlstangspanderne bliver tjekket med måletråd = OK |
|
Alle stempeldele efterses for mærker og skader |
|
Alle 8 ben i hver deres kasse |
|
Fræser monteret på rulleskøjter trækkes ud af værkstedet |
|
Pakket ind og klar til afhentning. Det skete som planlagt dagen efter |
Den ér i
øvrigt blevet godt modtaget oppe i dens nye hjem, hvor Rasmus Munch i dag
berettede at de ubesværet fik den indenfor, heldigvis uden at det var
nødvendigt først at skulle afmontere motoren. / LLZ
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.