Da byggeriet efterhånden er ved at være færdigt, så bliver værkstederne igen bemandet. Der er jo også nok at tage fat på: Jan fik skåret endnu mere af motoren til D13 med vinkelsliber. Nu skal vi snart se om der er plads i mellem rammen. Jeg fortsatte malearbejdet på C260 – siderne fik 2. gang grøn og håndlisterne 1. gang sort.. Carsten, Lars og Morten fik også samlet koblingen på gearkassen til M23 og kørt den i position. På lørdag er det så planen at sænke donkraftene under M23, så det hele kan blive samlet igen.. Lars drejede også en beskyttelse til pindboltene, så de ikke bliver beskadiget under nedsænkningen af lokomotivet, idet samlingen af motor og gear først sker bagefter. Travlt optaget af malearbejde blev ikke al foretagsomhed registreret. Bær over med det…
11 medlemmer kiggede forbi denne mandag aften. Blandt dem var et hyggeligt gensyn med Jesper, der har planer om at komme forbi om mandagen igen. En samling billeder fra lørdagens hold ved hallen, fra mandagsbesøget og lidt fra mandag aften kan du se her:
Billeder fra aftenen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.