Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 14. marts 2015

Mafd 14/3 15

Bo skærer akslen over.
I dag blev de hjul, der blev hentet ind i mandags, klargjort til hjulafdrejning, ved af akslerne blev skåret  over, og bagefter blev der lige lavet en fin rejfning med vinkelsliberen så vi ikke spænder på graterne. Vi fik også drejet selve kørefladen og flange højden på det første hjul.

/
Peter

Første hjul under afdrejning.

Hjul på rad og række venter på bearbejdning  

Nyt fra Hverdagsholdene, uge 11

Tirsdag forsattes arbejdet med svelleudvekslingen og sporjustereingen af spor 40, og over frokost deltes holdet, således der blev tid til at fjerne den knækkede tap fra staget på understopperen.



Da resterende strækning i spor 40 bag skinnestakkene - pga. af disses afstand til sporet,
er uden adgangsvej for bæltekøretøjer, bliver resterende 5 sporrammer fornyet via. opklodsning med donkrafte, og svelle-udvekslingen udført pr. ren rugbrødsmotor - med svelletang.

Denne del af sporet er dog uden justeringspåkrævet kurve, hvorfor opgaven snart forventes afsluttes.


















Efter M16-gevindskæring i tappen, gik selve optagningen meget let og hurtigt, med en til opgaven lånt hydraulisk, og særdeles kompakt 22 tons aftrækker.
















 ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Onsdag bød på adskillelse af trækakslen på T1, hvor kædehjulet i den ene ende blev afmonteret efter bearbejdning med kopbor, hårdmetal-værktøj mm.





Modsatte ende påbegyndtes, men fortsættelse af arbejdet stoppede, da kopboret mødte een af sine egne tænder, der på et splitsekund forinden havde nået at sætte sig overordentligt fast, ca 20 mm nede i det 2 mm brede spor, i godset af aksel og kædehjul.
Kopborets tandstumper heri måtte fjernes med bl.a. hårdmetal-fræser. Resterende del af opgaven er således snart klargjort for sidste del af adskillelsen.














/
LLZ

torsdag den 12. marts 2015

Torsdagbilledet #7

Carsten er ved at scanne sine dias, så her kommer endnu et udvalgt foto fra dengang:
Morten Banke styrer M 4 på plads i 1979, originalfarven lader til at være sort.
 Mvh Carsten 

mandag den 9. marts 2015

Nyt fra maskinafdelingen #09-15 09/03:



Gearkassen fra T1 inspiceres


Denne aften blev der arbejdet på T1 på flere fronter: Jan og Per fik adskilt gearkassen, tømt lidt vand ud og afrenset den grundigt. Det så heldigvis ikke ud til at der var rust og tænderne var fine. Den kunne derfor samles igen. 

Gearets træk-aksel med kædetandhjulene og de famøse lejer.
- en svejst reparation afsløres

Noget mere besvær blev der med den store trækaksel med kædetandhjulene fra gearet; for at adskille den blev det i onsdags nødvendigt at varme akslen. Lejerne skal derfor af, da pakningerne kan være defekte. Tandhjulene blev derfor forsøgt taget af med en aftrækker. De sad fast! En slibning på aksel-enden afslørede, at der er udført en reparation, hvor en stift er svejst på aksel og tandhjul. Carsten, Gert og Lars forsøgte derfor i drejebænken – uden held hvorefter søjleboremaskinen må tage over. Det kommer til at koste en ny aksel og en hel del arbejde – men sådan kan det jo gå med de gamle sager vi roder med... 

Et par "dobbeltflangede" Pedershaab hjulsæt. Men med masser af gods i...
Peter og Kenneth kiggede desuden på endnu et muligt sæt hjul, der kan drejes af og anvendes til M9.

Røgkammervuggen grundet og rusten fjernet på dækket.
Jeg fik afmonteret, afrenset og grundet røgkammervuggen fra No 3. Således kom vi 8 fremmødte videre med de på lørdagens generalforsamling vedtagne planer J

torsdag den 5. marts 2015

Torsdagbilledet #6

Carsten er ved at scanne sine gamle dias digitalt, så hvorfor ikke vise et par udvalgte af dem her:
Billede 27. Gm 32


I starten af 80erne bakser et større antal medlemmer med at få et diesel-elværk med Bur-Wain motor  bakset ind i Gm 32.
Ideen var at lave et mobilt elværk, men projektet blev aldrig fuldført og motoren blev senere monteret i M 4, hvor den dog fik en relativt kort levetid. Set fra venstre: Svend Olsen, Bo Jørgensen, Jørgen Panum, Peter Hein, Børge Olsen, Uffe, Lars Billingsley,
Niels Gravengaard, Henning Dyrkilde (næsten skjult bag Gravengaard), Poul Berild og en ukendt ung mand.

Mvh Carsten 


mandag den 2. marts 2015

Nyt fra maskinafdelingen #08-15 02/03:


Jan, Per og Peter, samt Lars arbejdede flittigt på T1. Efter at kæderne var afmonteret og løsdelene fjernet, var næste opgave at få løftet gearkassen ud af rammen. Der var dog en genstridig bolt på undersiden, så Peter kom i graven og T1 ovenpå. Udstyret med et forlængerrør lykkedes det endelig at få den løsnet. Så kunne Peter komme tilbage til de levende og gearkassen kunne løftes fri under overvågning af alle fremmødte J
Olien blev tappet af – denne gang dog uden væddemål om mængden...

Peter kigger op fra graven...



Gearet er ude og olien drypper af, mens alle mand tæller dråberne
  



Jan har ivrigt kastet sig over opgaven!








Aftenens godnatbillede. På vej til kaffen















Imens de andre svedte, fik jeg malet hele dækket, mellem rammen og bagerste puffertøj på No3 2. gang med sort.

Så er N03´s dansegulv færdigmalet...

Poul, Gert og Carsten opholdt sig i motorværkstedet, hvor de fik monteret ventiler, manifold og sidedæksler på M24 reservemotor. En prøvestart kommer nærmere.
En fin arbejdsaften med 8 fremmødte.


Evaluering af aftenens arbejde på M24 reservemotor

Ventiler og manifold monteret




søndag den 1. marts 2015

Nyt fra Bafd 28-02-2015


Lørdag formiddag var der ikke mødt ret mange op, så dagens første opgave bestod i flytning af en Ford motor fra vognhallen på Hedehusgård og ned i værkstedet, hvor den skal bruges i T1, hvis ellers tilstanden er tilfredsstillende. Med gravemaskinen og tilhørende vogn var det en let opgave, og herefter fik vi læsset en dambrugstrolje, der skulle fragtes ned til vognhallen på Brandhøj. Heldigvis mødte der lidt flere medlemmer op, så Baneafdelingen denne dag alligevel kom op på 4 aktive.

På Brandhøj blev troljen læsset af og skubbet på plads i 600 mm sporene. Derpå gik vi i gang med at omlæsse det læs sveller der forrige lørdag blev kørt ned på Brandhøj. Salta gravemaskinen fik  hurtigt flyttet det mange bundter ned fra højden og drejet dem, så der kun skal bruges minimal håndtering i forbindelse med boring og udlægning af svellerne.

Efter frokost gik Jørgen og Lars i gang med at udbore en del af det ene søjlestyr på stoppemaskinen. Under sidste anvendelse af maskinen knækkede det og afventer nu reparation. Den ene del sidder desværre meget fast i rammen og lader sig ikke umiddelbart afmontere, og derfor skal den snarest trækkes ud med hydraulisk værktøj. Opgaven tog det meste af eftermiddagen og omfattede bl.a. afmontering af næsten alle ballastklodser på maskinen for at kunne komme til.

I mellemtiden fortsatte Kenneth og jeg med at udveksle sveller. 24 stk. fik vi nået på et timer. At det samme arbejde for 5 år ville have taget hele dagen for 5 mand viser tydeligt, hvor meget vi har forbedret arbejdsmetoden.

Dagen sluttede af med at Carsten og Peter kom ned med M40, der efter at have fået renset brændstofsystemet vil være placeret på Brandhøj for at hjælpe os med rangerarbejdet.

Næste lørdag er der generalforsamling, så det bliver næppe til meget arbejde i Baneafdelingen.

Svellebundterne bliver fordelt på to sæt deplorider og drejet så de ligger optimalt.(LLZ)
Steffen


Selv under trænge pladsforhold kan svellerne trækkes ud.




Stoppemaskinen er under demontage.

Udboring af den nederste del af det knækkede styr.

torsdag den 26. februar 2015

Torsdagsbilledet #5

Carsten er ved at scanne sine gamle dias digitalt, så hvorfor ikke vise et par udvalgte af dem her:
Billede 11. 11-11-1978: Peter Hein fejrer sammen med en skolekammerat bagerens fødselsdag med en dræsinetur.

mandag den 23. februar 2015

Nyt fra maskinafdelingen #07-15 23/02:


Ford BB-motoren hives ud af T1-
og olien tappes af. Med spænding følges det om den lille spand kan rumme indholdet eller den store skulle i brug.
Jeg tabte - det løb over...

Delene fra M15 er nu sendt godt afsted, så vi glæder os til at få dem tilbage sandblæste og malede. I ventetiden fortsatte Jan, Per og Peter med at adskille T1 og sidst på aftenen fik vi motoren hevet ud og tømt for olie. Nu skal kæderne af og lægges i oliebad. De trænger… Så kan gearkassen drejes og adskilles for eftersyn. Måske har der engang stået vand derinde!
Førerrumsgulvet får en gang "lak"

Peter og jeg fik også malet dækket på No3 en første omgang sort og jeg fik afrenset et par løsdele.


med stor interesse testes den elektroniske momentmåler...



Der skal testes noget inden metoden læres. Så gik det fint!

Poul og Carsten fik genmonteret den afrensede oliekøler på M24 reservemotor og efterspændt topstykkernes strækbolte med en smart, elektronisk momentnøgle. Den udsendte skiftene toner indtil det forudindstillede justeringsniveau blev nået. 


En støvet M40 på værkstedet. Den arbejdede vi ikke på denne aften


Hjul til M9 - hvis de passer.., Hentet på Brandhøj i lørdags.



I lørdags kom M40 ind for eftersyn. Startforsøg blev gjort, men dog uden held. Den har ellers ry for at komme let i gang – men den har vist været parkeret for længe… Værkstedet fremstod i øvrigt meget ryddeligt, så ros til Carsten og oprydningsholdet for godt udført arbejde i lørdags! 8 mand kom forbi denne aften.

søndag den 22. februar 2015

Nyt fra Bafd 21-2-2015

I løbet af det kommende forår skal vi gerne nå at udveksle sveller fra Brandhøj til omkring km 1.0, i alt ca. 600 m. Det skal helst være overstået inden kørselssæsonen, så planen har hele tiden været at starte så snart det blev muligt, hvilket vil sige at frosten skal være gået af jorden.
Vi besluttede lørdag at gå i gang med svelleudskiftningen, og startede med spor 2 på Brandhøj. Spor 1 og 2 ligger begge langs med en perron, og vi kunne derfor ikke umiddelbart bruge den sædvanlige metode med at gravemaskinen kører langs med sporet og trække svellerne ud. I dette tilfælde kunne vi holde med gravemaskinen på vognen i det ene spor og skifte sveller i det andet.

En anden udfordring er, at sporet på Brandhøj og nord herfor er bygget med 22 kg/m skinner i stedet for 24 kg/m skinner. Der er derfor i vinterens løb blevet bygget en anden svelleborelære netop til denne skinnetype. Denne borelære skulle finindstilles og blev efter arbejdet på Brandhøj yderligere forbedret i værkstedet, så den er klar til næste lørdag. I alt fik vi skiftet 38 sveller indtil vi løb tør for nye sveller. De resterende 250 stk. nye sveller var nemlig placeret på Hedehusgården og først sidst på dagen fik vi hentet dem ned til Brandhøj.

Alle billeder er leveret af Claus.

Steffen
Spigrene løsnes. Det småregnede hele dagen, men vi kunne nogenlunde holde
varmen alligevel suppleret med et par ophold i banevognen. D13 er på
inspektionstur på jagt efter hjul til M9.

Den nye borelære til 22 kg skinner afprøves. Den blev først senere på dagen fin-
indstillet og svejsetangen erstattet af en bolt til at holde det korrekte mål.


Gravemaskinen holder i spor 1 og trækker sveller ud i spor 2

De kommende hjul til M9 aflæsses på gården. De stammer fra et ophugget
Pedershaab lokomotiv i Kongerslev.

M12 med de resterende sveller. Heldigvis skulle der gerne komme friske
forsyninger om en måneds tid.

torsdag den 19. februar 2015

Torsdagsbilledet #4

Carsten er ved at scanne sine gamle dias digitalt, så hvorfor ikke vise et par udvalgte af dem her:

Vi er i det tidlige forår 1977 kort tid før indvielsen af Hedeland Nord og HVBs første strækning.
Der pusles om en benzingenerator. I baggrunden under den mørke presenning står M 24.
Fra venstre Niels ”Sneslev”, Svend Olsen, ”en mand fra Lions”, Erik Rothmann og Per Børge Jensen.

tirsdag den 17. februar 2015

Om: T1 - opdateret :-O)

Da T1 trods alt er klubbens første lokomotiv og det nu er kommet ind på værkstedet for en reparation, så er det vel på plads med en lille genopfriskning af dette fine lokomotivs historie:
Først artiklen fra HVB´s materielfortegnelse. (Beskrivelsen af søstermaskinen M31 står på s. 16 - det er nu bragt under tag på Brandhøj)


Carsten har til lejligheden fundet dette historiske foto frem fra diaskassen:

T 1: 29. april 1978.
På billedet ses fra venstre Hjarne Andersen, Svend Olsen, Niels ”Sneslev”, Jørgen Panum, Finn Sørensen og Niels Cleve.








T 1 opklodset for reparation af utæt bundkar.(1977)
Indvielsestoget med Erik Rothmann ved pinden. (1977)

Og så fandt jeg dette link om Hillerød Maskinfabrik og Kedelsmedje (HMK)

Smalspor.dk har som vanligt en fin optegnelse på lokomotiverne her:

Carsten har desuden fundet dette fine link om T1´s søstermaskine T3, der er under restaurering i Finland; 14 fine fotos!

Så ved I da lidt mere om T1 - eller fik genopfrisket hukommelsen :-)