Vejret var fint og solen kunne akkurat bryde igennem dagens skydække. Det kunne ligne en rigtig veterantogsdag for familier, her inden ferien slutter for mange. Det så ud som om familierne tænkte det samme, for der var kø ved billetsalget til tog 3, ligesom der havde været det ved tog 1 og som der blev ved flere andre tog igennem dagen. Med vores coronaforholdsregler kan vi ikke tilbyde så mange en plads, som vi gerne ville, men vi kunne da køre et ekstra togpar, så alle fik en tur. Og det gjorde vi så. En travl og fin dag på banen. Som fotograferende gæst en dejlig dag i solen og vinden. Jeg håber at både passagerer og personale havde det lidt på samme måde.
Tog 3 venter ved perron mens coronaguide Anne-Marie venter på at hjælpe næste gruppe passagerer fra køen på plads i toget. |
M 25 med tog 2 passerer Brandhøj med de få passagerer, der bare lige skulle til Fem Ege for at vende. |
Tog 4 med Da 7 og tog 5 med M 25 har netop krydset på Brandhøj og Claus W ser lidt bekymret på sit ur. Der var mindre forsinkelser hele dagen pga. passagertilstrømning. |
Togpersonalet på tog 7 afventer ankomst af M 25 med tog 6 fra Fem Ege. Mon ikke de snart er her? |
Der kom de! Sikkerhedsventilen er lige ved at lette på Da 7, så der er godt tryk på til en hurtig tur over sletten. |
M 25 med tog 10 passerer sletten på vej mod nord med kvæget i forgrunden. |
Kort tid efter passerer tog 11 på vej mod Fem Ege. |
Tog 12 mellem Fem Ege og naturlegepladsen. |
M 25 med tog 14 syd for Brandhøj med Vinkelsø i forgrunden. Under normale forhold sidste tog for dieselmaskinen. |
Men i dag fik M 25 lige en ekstra tur til Fem Ege og retur. Der var flere, der skulle hjem fra Hedelandsturen. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.