Det er jo altid spændende, hvad man finder bag låge
nummer 1 i gavekalenderen!
Og da vi sad samlet rundt kaffebordet, så kunne
Carsten berette at der bag den første låge var et nylastet Mallet-lokomotiv! Det
var netop denne dag blevet anbragt på en stor lastvogn i Sydengland og er nu på
vej til Hedehusgården. Vi fik lige lov at smugkigge på billederne derovre fra. Det bliver spændende, hvad der gemmer sig bag låge
nummer 3!
Luis og jeg fik opsat et julebanner ud mod
Hovedgaden, så folk kan begynde at glæde sig til lørdag, hvor første tog afgår –
efter den nye køreplan! Jan S. og Benjamin arbejdede på fremviser-dims til den ene monitor, som forhåbentlig bliver klar til lørdag.
Ellers bød aftenen på mere af det samme;
kabelbakker og kabler i værkstedstilbygningen; oprydning i snedkerværkstedet;
eftersyn af maskinerne til juletrafikken og så forbedrede Lars O. nittevarmebordet, der lige har fået monteret hjul med en tung hylde for at forbedre stabiliteten. Jeg fik dog ikke
fulgt meget med eller taget mange fotos denne aften, andet end lige ved
ankomsten – jeg forberedte til julekørslen med opsætning af tjeneste-køreplaner
og andet vigtigt, samt grundig oprydning i togførervognene. Desuden fik jeg afvasket
det værste sod fra endegavlen på damptogets melisvogn.
| Se hvor ryddet B3 står - nu kan der lettere arbejdes videre på rammen! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.