 |
| Der svejses plader på Sukkergris |
Samtidig
med opsætning af belysning, så er indflytningen i tilbygningen nu påbegyndt!
Den nu tømte reol er blevet sat op på væggen og bl.a. Luis sørgede for en
grundig rengøring af de gamle trækasser. De skal nu fyldes med alt de sorterede
dele. Det er f.eks en del nitter i forskellige størrelser, der nok snart kommer
i anvendelse på B3 – Sukkergrisen. Lars O. fik svejset og slebet endnu en pladesamling
på rammen. John forsøgte at sandblæse fjedrene fra sandingshåndtaget på T1, men
sandet ville ikke rigtig som ham. Tiden gik derfor med at få apparatet til at
fungere igen.
Jan S. beundrede sit lakeringsarbejde og fik rengjort hylderne
underneden. Jeg fortsatte med den grundige aftørring af den store drejebænk, så
den kan fremstå rengjort på dens nye plads. Kjeld påtog sig opgaven med at
sortere de mange søm og skruer, som vi er blevet doneret af et medlem, som har
ryddet sit værksted.
Resten af de 12 fremmødte arbejdede intenst i tilbygningen.
/Leif
 |
| De gamle kassereoler får ny, fin placering i tilbygningen |
 |
| Nu væggen er ryddet, så skal den store boremaskine rykkes helt til vægs. Der er brug for en plan! |
 |
| Der er overraskende mange flader, som skal aftørres... |
 |
| - det går dog den rette vej... |
 |
| Sandblæserkabinen driller! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.