Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!
Viser opslag med etiketten ift24. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ift24. Vis alle opslag

fredag den 11. oktober 2024

Feldbahnetreffen på Hedelands Veteranbane fra 10-13. oktober

SÅ oprandt dagen hvor træffet startede efter et par meget travle forberedelsesdage. Onsdag fik vi sat det meste af inddækningen rundt ventesalen, så det kunne blive til vores opholdssted og stedet for vores frokostserveringer.Torsdag fik vi resten sat op og så begyndte det at styrtregne. Det ser ud til at det var for at det skulle regne færdig og give os tre dages træf med næsten tørvejr.


Allerede fra morgenstunden kom de første udenlandske gæster til Træffet . En del af dem tog op til Blovstrødbanen og så deres fine bane, mens regnen styrtede ned. Heldigvis stoppede regnen og de fik taget fine fotos. Torsdag eftermiddag ankom de Hollandske lokomotiver og den store kran, som løftede dem af på sporet. Efterfølgende åbnede Pølsebrødet deres pølsevogn og der blev serveret pølser og bøfsandwich i lange baner. Om aftenen blev der kørt med to damplokomotiver ud til Fem Ege med møde på Rubjerg. De næste tre dage blev gennemført med intens trafik på banen og hyggeligt samvær både til frokost og om aftenen, hvor der også var spisning og foredrag. Men alt det kan du læse mere om i næste udgave af Tipvognen, hvor der kommer en detaljeret beretning...

Link til fotos fra træffet 

mandag den 7. oktober 2024

Nyt fra maskinafdelingen #38-24 07/10:

Lidt håndrangering skal der til! M45 kommer med "blomsterkasserne" og en masse grus

SÅ er det lige før alle vores gæster kommer på besøg! Over 100 deltagere fra hele Europa har meldt deres ankomst til det 32. Internationale Feldbahntreffen i Hedeland. Derfor brugte vi naturligvis endnu en aften på at forberede os så godt vi kan: Først på aftenen, mens det stadig var lidt lyst, blev gruslasten fordelt jævnt i tipvognen, så de både ser bedre ud, men også ligger bedre i sporet. M2 drillede i startrelæet og frontpæren, der er 6V var gået. Heldigvis lykkedes det at starte lokomotivet. Og en gammel, ny pære var der også på lager, så den kunne blive skiftet. Der blev også svejset lidt på en koblingsplanke til ballasttipvognen, så den passer bedre med de øvrige vogne. Der blev naturligvis også ryddet endnu mere op og ude ved den nye sti, blev der opsat et fint stykke banehegn, samt et par nye lamper. Mens vi drak kaffe, fik vi folieret en hel masse skilte og foldet en stak på 150 pamfletter til træfdeltagerne med programmet og info i. Der kom også styr på alle vores radioer, så vi kan kommunikere mellem de mange enheder, som kommer i spil. 14 mand var i gang over hele Gården. VI bliver klar…

Så det skal nok blive sjovt! /Leif




Der skal også køres efterårstog - men de "almindelige" kunder må vente til den 13/10 til nørderne har kørt deres tog.

Endnu et nyt stykke stakit er kommet op. Det pynter alt sammen!

Pufferplanke skal svejses

Radioerne står klar til udlevering - bogen bruges til at holde styr på enhederne!

Der skal mange øjne til at skifte den lidt ualmindelige pære...