|
Rideklubbens boder er stillet op og klar til en god dag. Folk strømmer også til toget |
Denne weekend blev vejrmæssigt
opdelt i heldagsregn lørdag og heldagssolskin søndag – hvilket var ret synd for
banefolket om lørdagen, men til gengæld rigtig godt for både trafikholdet og
vores passagerer. Det var også godt for rideklubben på Hedehusgården. De havde
nemlig inviteret til sommerfest om derfor opstillet en masse fine boder med
både mad, drikke, is og kager. Dertil sjove legeopgaver og krammerboder. Så der
var travlt på både P-plads, gårdsplads og stationsområdet. Der var derfor godt
fyldt på togene allerede fra de første afgange og sådan fortsatte dagen.
Brandhøjbanen trak også en del folk til, såvel som en del troldejægere og
indtil flere store familieselskaber. En frue på 80 år blev fejret grundigt af
børn og børnebørn, der alle synes det havde været en fantastisk dag med både
tog, picnic og legeplads. Jeg talte med flere, der kørte med for første - men
absolut ikke sidste gang. Og så havde vi naturligvis også en del faste kunder
med på turen og det er altid hyggeligt. Dagens eneste minus blev nok at M24 fik
en utæt slange og måtte udskiftes med M25 – men så er det jo godt at der står
et reservelokomotiv klar. I udstillingen er vi kommet nok et nøk videre og den
tager sig pænere og pænere ud. Så med både godt vejr, mange dejlige, glade
gæster og en masse oplevelser, blev det endnu en god dag på banen /Leif
|
Togmødet med M24 på Rubjerg |
|
Her er M24 udskiftet med M25 og bliver lige efterset. Så er der en opgave for mandagsholdet |
|
Klar til afgang fra Fem Ege |
|
Fuldt tog på Brandhøjbanen |
|
- og flere på vej op til deres station |
|
senere skulle de med resten af turen til Hedehusgården |
|
Her krydser M25 og Da7 |
|
altid flot når Sletten åbner sig! |
|
Dagens sidste tog nærmer sig Gården og M25 står klar til at køre vognene ind. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.