Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 17. juni 2024

Nyt fra maskinafdelingen #22-24 17/06:

Tryklufttest af tæthed rundt gliderstokke og stempler på No3.

 No3 har nu fået monteret de nye gliderstokke og Bo testede derfor tætheden ved at fylde 8 bars trykluft i kedlen og køre frem og tilbage så langt slangen rakte. Det var heldigvis så tæt som det skulle være. Maskinfolket tog sig af både M24 og M25. M24 trængte til at få skiftet en brændstofslange, der var blevet utæt om søndagen. En ny slange skal indkøbes. M25 overtog derfor dagens fire sidste tog. Her blev det konstateret, at speedometeret på M25 ikke viste korrekt. Flere tests indikerede at det var selve instrumentet, der fejlede. Der bliver kigget videre på onsdag.

Med et nystøbt gulv, så kan arbejdet med forberedelse til rejsning af spærbuer gå i gang. Det indbefatter at fjerne brædderne fra endegavlen og se om spærtræ og andet træværk stadig er godt og sundt. Heldigvis ser det indtil videre ud til at de sidste 44 år er gået rimelig sporløst over taget. Byggefolket kan derfor fortsætte arbejdet.

Museumsholdet fortsatte med at bygge på monitorkasserne, samt flytte af banner og diverse ophængning af plancher. Det skal nok blive godt!

Dagen sluttede af med at fejre at Brian nu kan kalde sig togfører og i den anledning gav en runde læskedrikke til alle mand. De blev nydt i dagens sidste solstråler, mens vi alle kiggede på at Niels arbejdede… Jeg talte 15 mand på Gården denne aften. En hyggelig og flittig en af slagsen /Leif



M24 bliver efterset for en utæt slange.

Sporrillerne kan fritlægges og et stillads stilles op.

M24 køres ned til værkstedet. Billedet er taget fra taget...

herfra kunne arbejdet med monitorkasserne også betragtes

Årsagen til opholdet på taget, var flytning af jubilæumsbanner til mere egnet placering.

Alle nyder arbejdet. De kan se på det i timevis  :-)

Demontering af tagdele.

Det ser heldigvis sundt ud. Bygningen er nu 44 år gammel


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.