To sæt særtog skulle befare banen denne lørdag, men da det ene kun skulle køre til Rubjerg, for derpå at returnere til Hedehusgård, havde vi en god mulighed for at få samlet skinnerne ind fra sporombygningen syd for Rubjerg st.
Efter at have hentet deplorider på Brandhøj fik vi krydset med særtoget, og kørt ud til arbejdsstedet. Der var lovet kraftig regn denne dag, og den forfulgte os de næste par timer, så arbejdsholdet blev gennemblødte. Første læs skinner blev kørt til aflæsning på Fem Ege, mens Claus B med minigraveren fik næste læs gjort klar.
Frokosten blev indtaget i hytten i Lergraven, hvor der heldigvis var ly for regnen. Næste læs blev blot henstillet på sporstykket op til broen og den kommende baneforlængelse, hvor skinnerne skal genanvendes. Ved14.30 tiden kørte vi retur til Hedehusgården, fik tørt tøj samt lidt varm kaffe, inden vi fortsatte med lidt oprydning i museumshallen.
Steffen
Læsning af skinner lige inden regnen for alvor satte ind. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.