|
Eftersyn af M24. I bagrunden gøres klar til næste dørkplade og afrenseren køres ud til rengøring af grill. |
Det første projektgennemgangsmøde
efter sommerferien blev hurtigt overstået og folk gik i gang med opgaver flere
steder. I snedkerværkstedet blev der grundet tagspær til den vogn C411, der nu
er under ombygning. Tagstolperne er fundet frem og ligger klar. De blev
fremstillet samtidig med dem til C523. Vejret var dog mere til udendørs
arbejde, så endnu en dørkplade, som Kjeld havde klargjort kunne påsvejses vinkelbeslag
og placeres mellem skinnerne. Samtidig blev den nyanskaffede, store grill
grundigt afrenset med varmtvandsafrenseren, så den er klar til næste
grill-aften. Benjamin og jeg fik trukket (midlertidig) 220v til Superfos-lokomotivet,
så det igen kan indgå aktivt i udstillingen. Så på søndag kan ungerne igen ”køre”
lokomotiv! Jeg fik også malet det sidste sorte på bogien. Gert og Alexander fortsatte
serviceeftersyn af M24 og fik desuden påfyldt bremsesand. Jeg talte 13 mand på
Gården denne dejlige sommeraften. /Leif
|
Så kom der igen strækningsfilm i vinduet og "ild i fyret"på Superfos-lokomotivet |
|
Grunde tagspær til C411 |
|
Påsvejsning af vinkler på dørkplade. 70-16 anvendes som svejsebord |
|
Den tunge plade klar til at lægges på plads i sporet |
|
- og fasgøres med et par solide bolte |
|
Udbyttet af dagens arbejde evalueres :-) |
|
Forleden blev lejekasserne monteret, så nu kan maleren komme i gang med grunder og sort |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.