|
Årets første plantog er afgået og damplokomotivet er klar til at køre til perron 3 |
Som
at sætte føl på græs 😊
Vejret viste sig fra bedste side – fin blå himmel, smuk sol og let vind: Så
blev det endelig sommer og de første tog kunne afgå fra Hedehusgården – men det
store stationsprojekt var dog ikke helt klar til brug endnu på trods af en
kæmpe indsats fra alle mand. Det er dog tæt på nu – mon allerede fra næste
søndag. Togene måtte derfor i stedet afgå fra spor 3, men trods en lidt mere
omstændig rangervej, så afgik alle dagens tog til tiden uden vanskelighed. Det
var let at mærke at også vores stamkunder havde glædet sig – der kørte mange
kendte ansigter med toget i løbet af dagen. Der var dog også en hel del, der
ikke havde været med før - og de fik også en god oplevelse. Jeg tror vi får
flere at se igen i løbet af sommeren, for de smilede efter den gode tur. Det
samme gjorde de tjenestegørende, for det blev en god dag med pænt fyldte tog –
uden dog at slå nogen rekorder. Det kan være, at det sker i løbet af sommeren… Vi kører Nattergaletur tirsdag aften – der er
stadig ledige billetter at købe og ellers kører togene igen på søndag – måske fra
perron 1? /Leif
|
Første motortog er pænt fyldt, så det tegner godt for dagen... |
|
Damperen retur med anløb ved spor 3, da byggearbejdet stadig står på |
|
Afgang fra Fem Ege |
|
Udsigt over Vinkelsø - der ser ud til at have fået mere vand i sig |
|
Snart klar til endnu en afgang |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.