|
No3, Vildmosen og Sukkergris må lige udenfor, mens M30 får sat motorhus på igen. Her er M30 på vej under kranen. (Lørdag 5/12) |
Det er nok ikke sket før for Redacteuren, men så var der lige en lang skrivepause. Der simpelthen har måtte passe sin ”lønnede bibeskæftigelse” m.m.…
Opsamlingen fokuserer på M30, som har været den primære opgave på værkstedet i perioden, selvom der også er arbejdet rundt i andre hjørner af Gården.
Efter en vellykket prøvestart af motoren, så har der været arbejdet hårdt med at få trukket et helt nyt ledningsnet rundt i motorrummet. De forskellige følere og instrumenter er blevet trimmet, men ikke alle fungerer endnu. Temperaturføleren skal nok skiftes og der er blevet arbejdet med forbindelser til relæer og lys, som nu ser ud til at fungere. Et kraftigere kabel til startrelæet er trukket og efterhånden er der fint lys i alle kontrollamper. Motorhuset er genmonteret og alle de indvendige enheder som brændstoftank, luftfiltre mv. er skruet på igen. Lågerne trænger til nye håndtag. De gamle var temmelig bøjede og det viste sig at de var fremstillet af kobberrør. Meget passende, da M30 oprindelig arbejdede på et tysk kobberanlæg og der trak de varme digler ud af smelteovnene. Nu fremstiller Kjeld dem i jern i stedet. Og så har jeg fået emner, der skal males. Herligt. Det går fremad med M30!
Fotos er ikke lige i datoorden. Måske en anden dag...
|
Der trækkes nyt kabel til startrelæ. |
|
Fremstilling af nye håndtag igang |
|
Malerpenslen er kommet frem igen! |
|
Det gamle lågehåndtag i blødt kobberrør og starten på de nye |
|
Der er mange øjne på temperaturføleren og den mulig årsag til fejl. Den er nok bare brændt af... |
|
et omfattende kablingsdiagram følges |
|
midlertidig udstødning til test |
|
nyt beslag til at holde en returfjeder til gastrækket |
|
Der trækkes kabler |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.