Aftenstemning med nedgående sol - foran værkstedet - efter taget er kommet retur på Da7. |
Baneafdelingens lørdagsaktiviteter var tydelige foran lokomotivværkstedet; det nye sporskifte til den lille remise er under etablering og det bliver en fin løsning.
Peter og jeg forberedte pålægning af det nymalede tag på Da7. Inden da fik vi nedtaget den gamle kranbom, som ikke har været brugt i mange år. Så dukkede Lars op og vi fik kranet taget på plads med gravemaskinen. Det gik ganske let. Bagefter skulle de mange bolte i og det var vist lidt mere besværligt.
Jeg fortsatte med forskellige opgaver på Superfos-lok; der skulle trækkes kabler og det foregik gennem et kedelrør og ind i fyrboksen. Det er ikke en løsning der anbefales, hvis der skal fyres op under kedlen… Der blev også boret hul i røgkammeret til ledningen, hvilket heller ikke er velegnet, hvis der fyres op. Men denne forbliver ganske kold, selvom vi vil forsøge at få den til at fremstå som havde den ild i fyret. Næste opgave var at få håndtaget til sandingen løsnet. Det havde sat sig grundigt fast, men nu kører det som smurt igen. Så fik jeg desuden monteret og malet forskelligt, så vi snart er klar til at få kørt lokomotivet ud i museumshallen og gøre plads til næste projekt. Så må resten af samlearbejdet foregå derude. Steen kom også forbi og fik monteret en ny brændstoftank til generatoren i banevognen. Så med dette lille fremmøde fik vi da alligevel nået en masse – fordelt over området og med få kontakter i disse Corona-tider. Mon vi får lov at køre med passagerer den 17. maj? /Leif
Når nu der er en arm, der kan holde, mens den gamle kran bliver afmonteret |
Taget er vendt og klar til at blive hejst op |
Så skal det drejes på plads. Det gik let! |
damp- og sandingsrør monteret. Kabler trukket, huller boret. Sandingshåndtag løsnet.
Skorstensbånd, fyrdør og frontlampe malet. Skruer grundet, puffer mm malet. Lidt fik jeg da nået.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.