Alle mand i gang med noget... |
Onsdagsholdet
havde fået hentet motorhus med dele fra vognhallen og monteret den store køler
på M25. Så denne aften blev der tilsluttet rør, kabler og generator med mere. Det
skrider planmæssigt rem. Jeg fik malet dynamo-inddækningen og gik i gang med at
afrense motorhuset, så det også kan få en omgang maling. Hans brugte samme
maledåse til at påføre sorte striber på M30. Peter og Bo fik opmålt en del til
kedel-inddækningen på Vildmosen og bagefter om hulerne på tipvognshjulene holdt
mål og stadig var symmetriske. De viste sig at holde en fin tolerance, så de nu
blot venter på en ny aksel. Tidligere på aftenen havde vi båret et meget langt
stykke akselstål ind under koldsaven og skåret et passende stykke, så det kan
ikke vare længe før Peter har ”snittet” sådan en. Jeg havde denne aften også
fornøjelsen at vise et par meget interesserede gæster rundt og mon ikke de en
dag kommer og leger med hos os. Vi var 9 mand på Gården denne fine aften.
Den gule Zebra får nye striber. I baggrunden den nymalede dynamo-inddækning. |
Akselhullet bliver præcisionsmålt og overholer tolerancen fint. |
Rørspaghetti for at tilslutte oliekøleren, som lige er monteret foran vandkøleren. |
M25 motorhus får en lettere rustbehandling |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.