Efterårskøreplanen er sat op og nu renser vi lidt graffiti af stationsskiltet. Det skal vi heldigvis meget sjældent. |
Den nordlige trækbuk på Fem Ege er grundet. Jørgen tager lige tid til at få has på lidt generende buskads. |
Arbejdsholdet spiser frokost ved bordene vest for Fem Ege station. Det er ikke altid vi sidder så komfortabelt og spiser i baneafdelingen. |
Mens vi arbejdede på Fem Ege, aflagde Hans og Carsten besøg i M 3, som var ude på sin sikkert længste køretur nogensinde. |
Efter frokosten kørte vi til Rubjerg station og nåede undervejs at male stationsskiltet på Plantagen trinbræt. Begge skiftebukke blev sandblæst og grundet. På Rubjerg stødte Lars til arbejdsholdet og vi fik malet stationsbænken og taget mål til et nyt stationsskilt. På vejen hjem til Hedehusgård nåede vi desuden at male skiltene på Stenager og Sølund, ligesom vi fik klippet en del havtorn ned.
Steffen sandblæser med skibakken i baggrunden. |
Lars, Steffen og Claus maler stationsskilt på Sølund. |
Der er læs på bagperronen! Udover Lars' cykel havde vi en sporskifteviser med hjem. Den skal vi undersøge lidt nærmere. Måske er der muligheder i den? |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.