Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 23. marts 2015

Nyt fra maskinafdelingen #11-15 23/03:

En række huller bores for at svække akselstumpen

Kraftigere værktøj tages i brug!

Endelig glider akselstumpen fredeligt ud af hjulet

- så fortsættes der med afdrejningen af næste hjul



 For at få akselstumpen ud af det første nydrejede hjul til M9, borede Carsten en lang række huller i stumpen for at svække den. Så bar vi den over til pressen og trykkede med de maksimale 40 tons uden at det rykkede noget. Der blev boret noget mere materiale ud og op i pressen igen – igen uden held. Så bar vi hjulet udenfor og Bo førte en ildsav over stumpen. Så op i pressen igen og så kom det sidste stykke aksel endelig ud. Ved næste hjul blev der skruet op for bor-diameter, men stadig uden det ønskede resultat, så vi må fortsætte metodeudviklingen næste gang. Så kan det være at det går perfekt med det sidste hjul… Peter, Bo og Lars fortsatte med afdrejningen af det tredje hjul og fik stukket den ene aksel-ende af.
Erstatningsmotoren til T1 oppe i god arbejdshøjde


Jan, Per og Bjarne arbejde med adskillelsen af både den gamle og erstatningsmotoren til T1. Fra den gamle skulle hjemtages et par vitale dele, som skal flyttes over på den ”nye”. En passende arbejdsplads blev etableret på et par bukke og med stabelløfteren som kran, blev motoren hævet så bundkaret kunne komme af for afrensning og tjek af motorens indre tilstand.



Godt gang i værkstedet. No3 står nymalet til højre...
Per fremviste sit seneste modelprojekt med lyd og lys.
På No3 fik jeg slebet og malet dækket, samt forreste puffertøj med den sidste omgang sort, derefter fik jeg afrenset par fittings i sandblæseren og grundet dem bagefter. Så med 8 mand i gang blev der endnu en aften opnået resultater i værkstedet J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.