På vores blog kan du følge med i Industribaneklubbens arbejde i Maskinafdelingen og Baneafdelingen. Forvent, at der tirsdag aften kort fortælles, hvad der foregik om mandagen i maskinværkstedet hos IBK, samt jævnlige opdateringer på Baneafdelingens arbejde. Jeg ønsker alle god læselyst! Redacteuren Leif
mandag den 23. marts 2009
Nyt fra maskinafdelingen #15-09 23/3-09
Et forunderligt syn at se M23 svæve højt over gulvet- uden hjul. Det lille, men energiske fremmødte lørdagshold havde virkelig fået anvendt armmusklerne og præsteret dette løft. Carsten og Morten arbejde videre med hjulsæt og demontering, samt klargøring så de kan sendes i byen for afdrejning. Se på foto -010 hvor meget der skal rettes op på flanger og flader. Bo drejede endnu en aksel – den sidste i serien på 8! Villi fik set på både radiobeslag og dampturbine-generator. Kenneth fik fjernet graterne på hjulenes huller, så Lars kan montere en bolt, der forhindrer hjulet i at gå løs i opstillingen. Endnu et par hjul fik turen i bænken. 4-5 hjul er helt færdige nu. Men metoden er skiftet, så der predrejes lidt mere på de resterende hjul før de gøres helt færdige. Dette for at opnå en større stabilitet og dermed større spån. Simon hjalp fint med at få fjernet spåner og jeg fik sandblæst og grundet de nye håndtag til vognene, samt set på hvorledes vognmaleprojektet skal gribes an. Denne aften havde vi også et stærkt team med Ole, Bjarne, Per Børge og Jan, der klarede verdenssituationen. Det var tiltrængt, og det blev klaret så godt, at vi andre næsten ikke behøvede at runde Damp a´ denne aften 12 medlemmer kom forbi og så M23 svæve der højt oppe…
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.