Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

søndag den 23. januar 2011

...også andre smalsporede baner kæmper med overkørsler og drejeskiver

Kenneth har sendt dette link fra Östra Södermanlands Järnväg: Snerydning af både overkørsel og drejeskive for at kunne vende et sæt deployer med et sporskifte. Har vi set næsten det samme ved en bane nær os? Se siden her: http://www.oslj.nu/


De normalsporede baner har fundet deres løsninger på sneproblemer i sporskifter og overkørsler. Se disse to klip og bliv imponeret: Claus N sendte dette "Måske sådan én her kunne bruges på HVB til skifteoptøning"


Jeg fandt så dette: Snerydning med ordentlig grej




lørdag den 22. januar 2011

Nyt fra Baneafdelingen 22-1-2011

Kære alle. Heldigvis havde varmen i den forløbne uge fået smeltet det meste af sneen i Hedeland, så i går kunne vi uden problemer køre direkte ud til Brandhøj. Dagens arbejde bestod i klargøring af elementvognen fra Storebælt, så den kunne transporteres op på Hedehusgården, hvor den videre     ombygning til transportvogn for minigravemaskinen skal foregå. Vi fik afmonteret hjul, bremsetøj mv., demonteret klokoblingerne samt lagt genanvendelige dele på palle i vognhallen.

 Transport til HHg 


Vi fik også omsporet to stk deplorider fra normalspor til 700 mm. Disse skal ikke bruges til selve vognen, men udveksles med nogle andre, hvor hjulene er bedre. Indtil da kunne de benyttes til at transportere elementvognen på, som nu står på Hedehusgården.


Husk også aktivmøderne på næste lørdag. Disse afholdes som følgende:
Baneafdelingen, lørdag d. 29-1-2011 kl 12.00 på Hedehusgården.
Bygningsafdelingen, lørdag d. 29-1-2011 kl 13.00 på Hedehusgården.

Hilsen Steffen

tirsdag den 18. januar 2011

Videoklip fra Juletog 12.December

se her: http://www.youtube.com/watch?v=HJ4VeGNdsM8

Aktivmøder: Bafd og Bygnafd 29/1 kl. 12 og kl. 13

Som tidligere år afholder vi igen aktivmøder i januar måned, hvor årets arbejde skal planlægges. Disse afholdes som følgende:

Baneafdelingen, lørdag d. 29-1-2011 kl 12.00 på Hedehusgården.
Bygningsafdelingen, lørdag d. 29-1-2011 kl 13.00 på Hedehusgården.
Vel mødt

Steffen

mandag den 17. januar 2011

Nyt fra maskinafdelingen #03-11 17/01:


Så kom værkstedet igen i omdrejninger: Carsten og jeg arbejdede videre med tilpasning og svejsning af delene til koblingerne. Kenneth m.fl. fik gået M24 efter og set på hjulenes tilstand. Konklusionen er, at der sagtens kan drejes ca. 15mm af bandagen for at rette hjulprofilet op. Det har nok ikke været gjort nogensinde før. De midterste, flangeløse hjul er begyndt at danne en uautoriseret flange… Opgaven vil starte med nedkobling af gangtøj og bremser. Der planlægges lige nu med et løft den 5. februar. Til det kan gerne bruges mandskab til håndsvingene på donkraftene!

D13 samlede det meste af opmærksomheden: Motorhjælmen er monteret og underpart til vinduesrammen er snart på plads; såvel som sprosserne. Dette havde Jørgen og Carsten syslet med på dagholdet. Jan, Per Børge og flere af os andre gik i gang med at gennemgå vinduerne og slibe listerne til vinduerne. Til det brug kreerede Erik en fin støvsugerløsning til båndsliberen… Sven Erik vil konsultere en møbelsnedker for at finde frem til, hvilken træsort listerne er udført i, således at vi kan give dem bedste behandling. Flere gav en hånd med denne aften og da vi gik hjem, havde 12 medlemmer været forbi.


lørdag den 15. januar 2011

Bafd 15. januar 2011

 

Hele december måned har stået i julekørslens tegn, og der er derfor ikke blev lavet noget væsentligt i baneafdelingsregi. Siden har banen været dækket af sne, og vi har umuligt kunne komme til Brandhøj, men i lørdags viste der sig en mulighed. Med en kraftig indsats af gasbrænder og en minigraver, som klubben har fået stillet til rådighed, fik vi ryddet overkørslen ved Hedehusgården. Herved kunne der rangeres rundt på materiellet mellem værkstedet og vognhallen på Hedehusgården. For at få yderligere plads blev to roevogne kørt ned i vognhallen på Brandhøj, men inden da skulle banen først ryddes for sne. Dette blev gjort med M12 og en træbjælke, som blev placeret foran lokomotivet og dermed kunne skubbe sneen væk fra skinnehovedet.
Et videoklip fra dette kan ses på: http://www.youtube.com/watch?v=rKCYUSURhiQ .
Overkørslerne blev hugget fri med skovle.


Vel ankommet til Brandhøj blev roevognene sat indendørs i hallen, og vi beså den vogn fra Storebælt, som nu skal bygges om til transportvogn for minigravemaskinen. Herefter gik turen hjem til Hedehusgården for at få varmen, tørre tøj og slutte af med frisklavet kaffe.
Claus har leveret billeder og video.




Fladvognen ligger på ryggen
M12 rydder sne

mandag den 10. januar 2011

Nyt fra maskinafdelingen #02-11 10/01:

det tomme værksted...

Det kan godt være lidt svært at komme i gang med arbejdet efter en lang juleferie :-) 
8 fremmødte foretog planlægning af den næste store opgave, som bliver at hæve M24 på donkraftene og renovere undervognen. Hjulafdrejning som den vigtigste opgave. Et andet vigtigt samtaleemne denne aften var ”Status Schöma” idet Bo og Carsten i søndags havde været i Frankfurt for at atter besigtige lokomotivet og væsentligst transmissionen. Aftenens billede måtte jeg således tage med selvudløser…


Ophængsdelene til trinbrædderne på D13 er nu malet rød 2 gange og kan pakkes væk. De skal på som noget af det sidste…

mandag den 3. januar 2011

Nyt fra maskinafdelingen #01-11 03/01:


Mens sneen fortsat lå højt rundt udenfor værkstederne, startede året fint med 9 fremmødte;

heraf var vi et par stykker der trodsede kulden og det glatte føre på stien til remisen for at arbejde lidt på D13, Da7 og de nye koblinger. Resten sørgede for at ”planlægge” for året frem og gennemgå det gamle… Lars fremstillede nye lein til gangtøjet på Da7 af ”genbrugsmaterialer”; jeg fik malet motorhjælmen indvendigt 2. gang og holderne til gangbrædderne på D13 i flot rød. Carsten fik svejset et par koblinger mere.

 
 
 
 
 
Tilretning af opstilling for udskæring af materiale til lein.                                  
 
                                                      
 
 
 
 Svejsning af koblinger og i forgrunden ophæng til gangbrædder for D13

mandag den 27. december 2010

Nyt fra maskinafdelingen #51-10 27/12:

Man kunne tro, at værkstederne var ubemandede på årets sidste mandag, men dette var bestemt ikke tilfældet. Der blev arbejdet på D13. Per Børge så på instrumentkablingen, mens Carsten foretog svejsning og BigRas maling af den sidste bærer til trinbrættet og jeg fik malet motorhjælmen både indvendig grå og udvendig rød. Carsten fik derefter påbegyndt svejsning af de nye koblinger. Villi drejede en ny dyse til Da7´s dampgenerator. Vi havde også hyggeligt besøg af Rasmus Munk, der var på landlov. Vi var 8 fremmødte på denne sidste mandag i året 2010.

Rød motorhjælm til D13





Redacteuren ønsker alle aktive og læsere af Bloggen en rigtig godt og aktivt nytår!

mandag den 20. december 2010

Nyt fra maskinafdelingen #50-10 20/12:

Sidste mandag før juleaften var der traditionen tro gløgg og ævleskiver i Damp a´. Med en snedækket verden udenfor og 3 veloverståede weekender med juletog i rigtig sne, så var der rigeligt at snakke om. Mogens trakterede på fineste vis med herlig, varm gløgg og lune skiver direkte fra ovnen. Det blev også tid til at se Per Børges optagelser fra starten af 90érne. Det var en repremiere af flere fine, gamle klip, nu lagt på DVD. Her kunne vi se, hvo meget træerne er vokset og derfor hvor bart området var den gang. Der var også sjove klip fra optagning af spor ved Holeby sukkerfabrik. Bagefter blev der vist andre gode smalsporsklip fra svundne tider. 15 medlemmer fik en enkelt ævleskive eller 9...



Med dette ønsker Redacteuren alle en glædelig jul og håber at mange vil få gode togboggaver i pakkerne under træet…


lørdag den 18. december 2010

Julehygge med gløgg og æbleskiver på Hhg mandag 20/12 kl. 19.30

Kære medlem


Husk at det er på mandag kl. 19.30 at vi julehygger med gløgg og æbleskiver på Hhg.

Tilmelding er ikke obligatorisk, men hvis du gider smide en mail om at du kommer er det dejligt!

Med venlig hilsen

Carsten Hansen

torsdag den 16. december 2010

Frivillige til Snerydning lørdag 18/12 morgen kl. 8

Hej Alle

Efter dagens rimelige store snefald, mener banechefen det bliver nødvendigt med et snerydningshold lørdag den 18/12.

Interesserede bedes møde frem kl 08.00, hvor vi forventer at køre banen igennem, og sikre frie tunger i sporskifterne, skal skal benyttes til julekørlsen.

På banechefens vegne

Finn



(Claus Nielses fotos fra 4/12-10)

mandag den 13. december 2010

Nyt fra maskinafdelingen #49-10 13/12:

Tanken fastgøres

  
Vi vendte denne aften om på efterhygge og arbejdsaften og startede med at holde pause. Der var stor begejstring over søndagens dejlige vejr og flotte passagertal (se artikel herunder) Det blev nu også en vigtig snak om de nye regler, der måtte være på vej fra de forskellige tilsyn, der beskæftiger sig med kedler og jernbaner: Nye regler om godkendelser kan være på vej og der vil nok snarligt blive udsendt mere herom, når bestyrelsen ved mere… Poul kom også forbi med en lærredsprøve, som sandsynligvis kan anvendes til taget på D13.
Således kom vi sent i gang med at arbejde denne aften, men til gengæld kastede vi os over D13 med stor iver; Per Børge forsøgte at finde en ende på alle ledninger og instrumenter til instrumentbrættet, så montagen af disse kan ske snart.

 Jan havde i lørdags adskilt det ene trinbræt og sandblæst delene til ophænget. BigRas og jeg kastede os over adskillelsen og sandblæsning af det andet trinbræt, så vi kunne få grundmalet alle delene. Carsten og Jan fik imens tilpasset motorhjælmen og mærket op til vinduesbuen.        

                                                                                                                                Trinbræt adskilles!

 Derefter afrensede jeg hjælmen for rust. En større gennemtæring dukkede op, men Carsten fik den hurtig fyldningssvejst. Så fik jeg den da også grundmalet, hvilket foregik under intensiv overvågning. Inden vi kunne slukke lyset, var klokken blevet næsten midnat… 10 folk rundede Gården denne kolde aften.


Afrensning af motorhjælmen til D13.










Det overvåges, at arbejdet udføres ordentligt!

Færdigt malearbejde: 23:34

søndag den 12. december 2010

Ny passagerrekord! 577 var med juletogene søndag den 12. december

Sikke en dejlig dag med høj sol og blå himmel! Sneen lå stadig flot omkring i landskabet, på trods af de foregående dages tøvejr. Det blæste vel meget, men det forhindrede ikke mange glade julgæster i at møde op på Hedehusgården for at tage en smuk tur ud i Hedelands flotte område. Spejderne var klar med masser af æbleskiver og juletræer, så grundlaget for en succes var lagt. Da dagen var slut og tælleapparaterne aflæst, så var rekorden på 577 passagerer i hus. Et par fotos fra dagen kan du se her: Juletog 12. december

fredag den 10. december 2010

Piiiiiiiiiiift!

Her i den travle juletogs-tid, hvor det for nogle veteranbaner kan være et stigende problem med de store mængder sne, der kommer til landet. bliver der gjort stort arbejdet i at holde sporet frit og driften igang.

Hos vores venner i Sverige v. Östra Södermanlands Järnväg blev strækningejn ikke kun spæret af sne, men også af et Bæver-arbejde. se selv linket sne og bævere

Jeg håber ikke at de dansk-boende Bævere kommer på samme tanker.

vh. Rasmus Brandt Jensen.

torsdag den 9. december 2010

Frivillige til Snerydningstog lørdag 11/12 kl. 8:00

Hej Alle

Banechefen mener det vil være en god ide, at vi lørdag morgen lige sikrer et lille snerydningshold til at gennemgå banen inden opstart på juletog. Primært til at feje sporskifter og varme tungepartierne fri for is og sne.
Interesserede kan møde frem på Hedehusgården, hvor vi forventer at afgå med et arbejdstog kl. 08.00.
Vh Finn

mandag den 6. december 2010

Nyt fra maskinafdelingen #48-10 06/12:



Denne aftens vigtigste gøremål bestod i opgaver i forbindelse med årets juletog. Vores nytagdækkede vogn C210 var desværre kommet ud i vognhallen forkert vendt! Det betød, at sikkerhedskæden ikke kunne samles og vi måtte efterlade vognen hjemme, da drejeskiven var helt fyldt af sne. Denne aftens opgave bestod derfor i at rydde dækket og befri skivens køreskinne for snemasserne. Efter rydningen og en
vellykket testrunde hentede vi med M24 dampstammen til værkstedet og håndskubbede C411 til drejeskiven. Således vogn vendt og stammen klar, havde vi fået udvidet kapaciteten til en travl lørdag.

Da7 blev klargjort Da7 med brænde, der blev fyldt kulspande med frossen kul og taget dem indendørs til optøning, samt rist og smøregrav tømt.
Så fik vi også tid til at arbejde lidt på D13, hvor reparationen af
viskermotorer stod for tur. Deuden blev batterikassen monteret og flexslange til luftfiteret sat på.Vi havde da også besøg af vores tilsynsførende og trafkchefen, der var der for at gennemgå reglementetsprøven for et medlem. Dette kom til at foregå i praktik med mørkerangering... Således endte vi med at 8 medlemmer havde været på Gården denne aften.

lørdag den 4. december 2010

Status fra Lørdagens snerydningstog

Behov for snerydning 
 
Snerydningstoget



Vi startede med et snerydningstog ved 8-tiden og fik i løbet af de næste par timer ryddet banen for sne samt renset sporskifter og overkørsler. Juletræstogene kunne herefter begynde at køre uden de helt store gener fra sne på sporet. Da7 var for første gang i år i drift igen, men havde et mindre problem med et leje som varmede. Desuden skal vi nok på sigt overveje en mere frostsikker vandforsyning til damplokomotiverne.
Der var et godt fremmøde af glade julegæster! Et par fotos fra dagen

mvh Steffen

Ved Stenager
Sletten

torsdag den 2. december 2010

Frivillige til Snerydningstog lørdag 4/12 morgen kl. 8

UPDATE: Hej Alle


Fra vores chefmetrolog nær Hedeland forlyder det, at der ikke siden i mandags er kommet mere sne. Der har været snefygning, som kan have flyttet lidt rundt på sneen. Det forventes dog ikke at give anledning til problem for HVB.

Med denne melding, og DMI's vejrudsigt for fredag, hvor der ikke forventes mere sne, aflyser vi et snerydningstog fredag, men satser på at køre et snerydningstog lørdag morgen kl. 08,00 fra Hhg til Rub og retur, således at banen er fri til vores juletræstog kl. 10.30.


Skulle du have lyst til at deltage i snerydningen er du velkommen lørdag kl. 08.00

VH Finn

mandag den 29. november 2010

Nyt fra maskinafdelingen #47-10 29/11:


Denne aften blev mest anvendt til at forberede os til julekørselens start på lørdag. Bo havde brugt dagen på at få det sidste monteret og justeret på Da7, samt fyret lokomotivet op for en prøvetur. Sneen lå dog så højt, at han klogt vurderede at nøjes med prøvekørsel på stationsområdet. Carsten havde om eftermiddagen besøgt byen forretninger og fået lov til at opsætte PR-plakater, Finn fik checket det sidste i kiosken og så kørte et snerydningstog af sted, bestående af M23 foran og M24 bagved – bemandet med Steffen, Finn, Carsten, Finn, undertegnede, samt masser af koste og skovle. Vi rensede ved alle overkørsler og kom fint igennem sneen. Først lige efter Sletten startede de større fygebunker at ligge og på Rubjerg gik sneen helt til perronkant. Se billederne derfra i Snerydningsrapporten.

Efter hjemkomst og afrensning af lokomotiverne for sne, foretog et hold en oprydning i vognhallen, så den nye vogn kan få plads bagerst i dampstammen. Her stod en større trælager og gjorde indhug i fritrumsprofilet. Christian fik samtidig opsat en juleguirlande på C1, vi fik flyttet tæppekasserne i togførervognene og jeg fik udskiftet præsentationerne i Dukketeateret til juleudgaverne.

Per Børge fik pyntet M24 med gran og julelys og Erik fik malet køleren frontpladen sort... Således klar til lørdagen, blev det tid til en indsats på D13; Per Børge og Carsten fik monteret ledningerne til det nye batteri, Jan fik fremstillet en batterikasse i træ og lakeret den, samt gulvet i passagerkabinen med 2. lag slutlak. BigRas og jeg anvendte bl.a. tiden på oprydning i alt malegrejet, da vi nu er færdige med de store maleopgaver for en tid. Det er anbragt i Maledepotet. Således fik Gården besøg af 10 medlemmer denne dag.

Snerydningsrapport! 29/11-2010

Snerydning mandag aften:




Hele weekenden har det sneet, så for at sikre at juletrafikken kan komme godt i gang, så drog vi på snedrydning kl. 16:45 og var atter hjemme kl. 18. Billederne,  taler vel for sig selv!

 Efterfølgende vil snesituationen blive overvåget for så efter behov at køre snerydningstog fredag aften og/ eller lørdag morgen. En evt. Mandskabsindkaldelse vil ske pr. mail...