Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 12. april 2010

Nyt fra maskinafdelingen #18-10 12/04:

Mogens og Carsten havde meget af dagen arbejdet videre med ombygningen af C210 og fortsatte med fremstillingen af afstandsholdere sammen med Sven Erik. Jan og Per Børge skar pladestykker ud til erstatning for de rustne dele på motorhuset og Jan fik sandblæst luftfilter-delene, som jeg siden fik grundet. Christian og jeg fik også set på ombygningen af C411 og lagt tæpper sammen. Jeg fik ikke set, hvad alle fik arbejdet med denne aften, men talte 12 ”gæster” denne aften. Vi fik bl.a. fint besøg af Per og Mikkel Møller, der skulle se hvad vi fik tiden til at gå med…

mandag den 5. april 2010

Nyt fra maskinafdelingen #17-10 05/04:


Flere friske medlemmer har tilbragt et par gode, produktive dage i Påskedagene – jeg selv havde dog valgt at rejse lidt væk… Et oprydningshold (Bo og Christian?!) havde ryddet op i maskinværkstedet, så det fremstod helt ”ubrugt” – flot! Lars og Kenneth har været meget flittige med facilitetsforbedringen, så den snart kan tages i brug! De forsatte således også denne aften. Lars fik dog også monteret den istandsatte fjederbalance på Da7.
Carsten fik genmonteret afstivnings-hjørnerne bag på D13 og Jan fik bl.a. arbejdet på motorhuset og set på luftfilter og startmekanismen.
Ombygningen af C210 er gået videre og den ser nu meget adskilt ud. Det, så der kan males på de påsvejste stolper. Jeg fik afrenset og grundmalet dem, så de er klar til sort. I Damp a´ så vi bl.a. billederne fra det fremragende Feldbahnentreff i WEM 2003. 8 fremmødte denne påskemandag.

tirsdag den 23. marts 2010

Hvad er det, jeg så på oplagspladsen ved Brh?

Hvis du kan beskrive, hvad dette, der står i budskadset ved Brh er, så skriv det i kommentarfeltet...

mandag den 22. marts 2010

Nyt fra maskinafdelingen #16-10 22/03:

Ombygningen af C210 blev påbegyndt sidste mandag og lørdag skete mere. Der fik vi kørt materialerne ind og adskilt de yderste gulvplanker. Mogens og Carsten fortsatte mandag eftermiddag på fremstillingen af de små fittings som gevind og beslag og på montagen af de første RHS-rør. Sven Erik og Carsten fortsatte montagen og i løbet af aftenen var de 4 midterste ”stolper” rejst. Poul og Lars fik drejet en ny bøsning til fjederbalancen på Da7 og sammen med Bjarne fik Christian rengjort fjedrene flot.    

 Christian hjalp også mig med fremstillingen af nye vognkoblinger; rejfing af hjørnerne er vi nået til; samt fremstillingen af en borelære. Per Børge og Bjarne fik monteret kileremmen på D13 efter udrykning af det ene kileremshjul via en mellemskive på 5 mm. Så nu sporer remmen og køleren kunne genmonteres. Aftenen var i øvrigt godt besøgt, idet både Morten, Kenneth, Martin, Ole og Claus W. i forskellige anledninger var på Gården. Meget hyggeligt og håber vi ser dem alle meget mere ud i fremtiden! 14 medlemmer talte jeg denne aften, der sluttede med dias-show fra det flotte juletogsvejr den 19/12 og den dag vi ryddede sne for at rokere materiel. (se Blog for den 6/2-10)

tirsdag den 16. marts 2010

Ugens OBS! Lars er ny indlægsskiver!

Som en herlig nyhed, så har Redacteuren nu fået udvidet Blog-redaktionen med en medarbejder, idet Lars (LLZ) nu også har mulighed for at skrive indlæg til Bloggen. Det bliver nok primært fra Lars at lørdagene bliver beskrevet.
Bemærk i øvrigt, at der er mulighed for at skrive sine kommentarer til forfatteren under hvert indlæg. Det er I naturligvis meget velkomne til – det kan tilføre siden lidt ekstra dynamik…

mandag den 15. marts 2010

Nyt fra maskinafdelingen #15-10 08/03:

Mogens og Carsten havde brugt eftermiddagen på at måle op til ombygningen af vogn C210. Den skal udstyres med tag efter samme skabelon som C379. Derefter blev opgaven med at adskille vognsider og gangbrædder påbegyndt. Efterfølgende fortsatte Carsten, Sven Erik og mig opgaven, som blev færdig til aftenens slutning.

Bjarne klargjorde de næste lejepander til støbning med Belzone til på lørdag.
Christian (og Lars) arbejdede på at få firkloen fra VDF-bænken gjort mere smidig.    
 Senere fik Christian sandblæst lukkepaler og fjedre fra D13´s motorhus – som jo kom ind fra vognhallen i lørdags. Jan og Per Børge fik set på renoveringsopgaven af dette. Der skal udskiftes en del materiale fra oversidens metalplade, men ellers består opgaven primært i udretning af buler og så få det sendt til sandblæsning. De fik også fjernet køleren igen for at justere kileremshjulenes placering i forhold til hinanden, idet de viste sig for skæve til et jævnt træk.

 Lars var gået i gang med at dreje en ny bøsning til fjederbalancen. Poul skulle også lige til at gå i gang med en drejeopgave, da den ene fase pludselig forsvandt (ca. kl. 20) og mørkelagde store dele af Gården. Sven Erik, der er installatør, konstaterede hurtigt at det måtte være en mastesikring, så vi tilkaldte DONG Energy. Heldigvis for mit renomé (jeg er ansat i firmaet), så kom de rimelig hurtigt og indenfor en time var en 63 Amp-sikring og sikringsholder skiftet. Den var blevet meget varm…

Da strømmen gik, valgte et par stykker at smutte hjemad, mens vi andre i mellemtiden havde etableret ”nødstrøm” til fjernsyn og kaffemaskine og så Hjarnes herlige film fra klubbens spæde start med sjove optagelser fra Vanløse teglværk og anlæggelsen af de første spor på Gården. Der er i sandhed sket meget siden dengang i 70érne. Med strømmen tilbage, fik vi afsluttet dagen i god ro og orden og derefter fik vi set resten af historien fra dengang… 12 fremmødte denne dag, fik endnu en gang udført godt arbejde, på trods af strømafbrydelsen midt på aftenen.
Man samles - hvorfor er der ikke strøm?

Et par billeder mere fra aftenen her!

lørdag den 13. marts 2010

Mafd-nyt, lørdagsudgaven 13/3-10' - nu i blogform

Lørdagens fine vejr lokkede 7 fra mafd til Hhg.

Dagen startede ud med en lettere motions-opgave, idet motorhuset til D13 hentedes ned, fra pallereol ovre i vognhallen, - hvilket lod sig gøre via et par gangbrædder og 4 mand.

Efterfølgende flyttedes motorhuset til værkstedsremisen, og Per Børge og Jan fortsatte med bl.a. tilpasninger på D13.

Og imens monterede Carsten, - Mogens og jeg de sidste af de nyfremstillede bogiesæt på C210.

Bo og Bjarne Belzone-limede 2 af Da7's lejepander i lejehus.


Ses


/
LLZ

mandag den 8. marts 2010

Nyt fra maskinafdelingen #13-10 08/03:

På Da7-renoveringen havde Bo og Lars brugt dagen på at vurdere, hvad der skal gøres for at gøre den køreklar og få genoprettet køreegenskaberne bedst muligt med mindst mulig arbejde. Bo og Carsten fik også set på, hvordan nye bremseklodser kan fremskaffes og hvilken legering, der skal bruges. Christian fik fyldt fedt i hjullejerne på de omsporede deployere. Vi gik også i gang med at fremstille en plade til tilkobling af trækstang. Senere, da flere dukkede op, gik små arbejdshold i gang med at rense endnu flere dele og adskille stroppe og akselgennemføringer. Begge de rødmalede sider fik en omhyggelig omgang afvaskning og pudsning. Malingen nedenunder er i fin stand.         
Carsten og Jan afhentede en ombytningskøler til D13, som Klingenberg lige havde på lager; allerede malet i Fordson-blå. Tak for den! Per Børge og Jan fik den monteret med slanger mm. En prøvetur nærmer sig da! Villi fik monteret kablerne til radioen i M9 på nydelig vis med kabelkanaler. Jeg fik da også malet turbinedelene en 2. gang… Vi var 11 fremmødte i løbet af dagen, der kom godt videre med opgaverne og i Damp a´ fik vi til kaffen set en Per Børge-video fra et par Hollandske veteranbaner, der havde flot materiel at vise frem!




Et bonuslink fra Claus Nielsen, der fremstiller de mest fantastiske modeller:  se med her!

mvh Redacteuren

onsdag den 3. marts 2010

Filmklip fra Bent: Apedale (Moseley)

Fra Bent har jeg modtaget dette lille klip og han skriver:
Måske kan vi bruge dette indslag til at glæde os over vores forhold. I Apedale (Moseley) har de ½ km bane. Man ser remisen i baggrunden!


David skriver: Dette filmsnit viser den første tog, der løber om på den netop færdig bygget omløbsspor i Apedale, kl 1530 i Lørdags.  Lokomotivet er Motor Rail 20/28 hp 8748 / 1941.
PS: bemærk førerhus på loket. Det har kørt hos Arnolds ved Leighton Buzzard, derfor ligner den lok i Stenløse.

Med venlig hilsen
Bent.

Se filmen her:

mandag den 1. marts 2010

Nyt fra maskinafdelingen #12-10 01/03:



Posted by Picasa På Da7 havde Carsten, Lars og Mogens i løbet af dagen arbejdet på reparation og gensamling af den forreste aksel, men de havde også nået at reparere udstødningsmanifolden til D13 OG foretaget årtiets flotteste oprydning i omklædningen. Nyd det og pas på det! STOR ros til drengene.
Jeg har så forsøgt mig med lidt oprydning på malelageret og samlet alle pensler og dåser der.

Da aftenholdet mødte ind, fortsatte arbejderne på Da7 med afrensning af briller og de rødmalede sider, der jo er behageligt lette at komme til for tiden. Manifold og udstødning er blevet malet med husmandsforkromning, så det skinner! Jan og Per Børge fik også afprøvet termostaten i det 86 grader varme vand fra kaffemaskinen. Den åbner og lukker som den skal og er genmonteret. Sidst kom begge banerømmere på plads igen. Villi fik afsluttet flytningen af radio i M9 og Christian fik afrenset bolte til koblinger og et par dele til dampgeneratoren, som jeg slutteligt malede. Carsten talte med kommunens energirådgiver, der kom forbi, men han fandt ikke de store muligheder for energibesparelser hos os. I det hele taget fik vi hyggeligt besøg i løbet af aftenen og 14 medlemmer havde været rundt Gården i løbet af dagen.

I Damp a´: Vi så en af Per Børges film om de tyske jernbaners historie.

lørdag den 27. februar 2010

Ugens OBS!

Så er der snart Generalforsamling! Lørdag den 6/3-2010 i Hedehuset kl. 10:30, lokale 2. Hovedgaden 371, 2640 Hedehusene. Vel mødt!

Bestyrelsen, som den så ud til generalforsamlingen i 2008...

mandag den 22. februar 2010

Nyt fra maskinafdelingen #11-10 22/02:

På Da7 havde Carsten og Mogens i løbet af dagen fået ophængt og adskilt den aksel, der er for løs og har behov for reparation. Omfanget er ikke helt kendt endnu. Lørdagsfolket havde fået rengjort de to midteraksler og flere flokkedes derfor om det sidste hjulsæt; vi fik de store mængder lejefedt fjernet og rengjort alle udvendige dele grundigt, så de fremstod lige så fint som de øvrige...

Villi flyttede radioen i M9 til en bedre placering midt i lokomotivet – i stedet for hovedknuserplaceringen. Næsten klarmeldt. Poul og Jan fik repareret udstødningsmanifolden på D13 og set på, hvordan udstødningen skal tilpasses. Per Børge adskilte køleren, der skal sendes til renovering ude i byen, for efter de mange år ved Vesterhavet er der ikke meget gods tilbage. Carsten skar ud til køleren i rammen og i afstivningstrekanterne – som fik lidt ny maling bagefter… Per Børge havde en ny DVD fra Harald Nyborg med, der så ud til at fungere. Lars, Kenneth og Sven Erik havde også lørdag arbejdet videre med velfærdsforbedringen. Det bliver flot. Fliden var stor hos de 10, der var på Gården denne aften.

Denne aften i Damp a´: Som opfølgning på sidste uges tema, havde Bjarne medbragt en video fra Discovery Channel om større togulykker - med computersimulering og detaljerede beskrivelser. Når det går galt, går det rigtig galt!

mandag den 15. februar 2010

Nyt fra maskinafdelingen #10-10 15/02:

Arbejdet på Da7 fortsattes af Carsten og Lars med rengøring af de afmonterede dele, der ligger sorteret og opmærket i kasser rundt i værkstedet. De kunne snildt transporteres rundt på den nyindkøbte og velkørende palleløfter. Lars m.fl. fik derefter repareret en hydraulisk donkraft, der ikke fungerede i lørdags. Carsten og Bjarne adskilte hjullejerne helt, så sliddelene kan blive kontrolleret og evt. udskiftet eller tilpasset. Senere hjalp Sven Erik og jeg til med at rengøre det 1. hjulsæt for store kager af olie. Se før&nu-billedet: Der resterer så tre… Bemærk de to rillespor i akselen. De er opstået i roebanetiden, da trekanten fra Klien-Lindenerakselstyringen har været faldet ned på den og slæbt imod – nok i temmelig lang tid. Gangen har formodentlig været noget ujævn imens.


Inden da fik Poul og jeg undersænket de sidste skiver til de nye koblinger på VDF-drejebænken. Jan fik grundmalet banerømmerne og blåmalet startmotoren til D13, Per Børge forsøgte at få en nyindkøbt DVD fra Harald Nyborg til at fungere. Det er langt vanskeligere end at reparere gamle futtog – retur med den  Lars fik også rodet lidt med velfærdsforbedringen. I løbet af aftenen fik vi da også kort visit af et par medlemmer, der skulle se hvordan det stod til. 10 passerede Gården denne aften.

I Damp a´talte vi om den forfærdelige togulykke i Belgien, men diskussionen kom pludselig til at handle om fysik og hvilken kinetisk indvirkning det har, om togene kører 0 eller 100 km, når de rammer hinanden... En nærmere redegørelse kommer vel senere.


                                                            Før og efter en grundig rengøring.
 
Flere billeder fra aftenen her

lørdag den 13. februar 2010

Nyt fra maskinafdelingen #09-10 13/02:

Lørdag blev løftedag for Da7. Læs Lars beretning her (udkommer snart! – vi glæder os…)

onsdag den 10. februar 2010

Nyt fra maskinafdelingen #08-10 10/02:

Da den nyeligt færdiggjorte mangenot var den sidste hindring for at færdiggøre opgaven på M23, så fik Carsten monteret den, sammen med de sidste løse dele og kørt M23 ud i vognhallen igen. Koblingen skal dog justeres inden den kan sættes i drift igen!

mandag den 8. februar 2010

Nyt fra maskinafdelingen #07-10 08/02:


Efter lørdagens vellykkede materielrokade, fik dagholdet – bestående af Maskinchefen og Bjarne –nedkoblet Da7 og demonteret bremserne, så det kan blive hævet på donkraftene på lørdag.

Aftenholdet tog over og fortsatte på opgaven, men D13 fik dog mest opmærksomhed; Christian fik sandblæst de sidste dele til banerømmerne, så Carsten kunne svejse dem sammen og Jan efterprøve de samlede dele. Så blev termostaten til D13 efterset af Jan og Per Børge. Poul hjalp mig med at fremstille de sidste skiver til vognbeslagene og Sven Erik fik boret splithuller til koblingsboltene. Lars stod for en god gang oprydning. I alt 11 kom forbi denne dag.

lørdag den 6. februar 2010

Nyt fra maskinafdelingen #06-10 06/02 - lørdagsudgave:


Sneen ligger stadig højt rundt Gården, men der er heldigvis ikke kommet mere sne siden mandagen. Carsten har jo indkaldt til snerydning, så vi uden yderligere forsinkelse kan få Da7 op på donkraftene. De skal hentes i vognhallen og der skal byttes rundt på alle enhederne i værkstedet. D13 blev i løbet af ugen transporteret tværs over gulvet til sin gamle placering ved fyret, No3 står nu ved drejebænken, over graven Da7 og i midtersporet M23 og donkraftene på vogn. M24 har så fået plads i den lille remise. Før dette puslespil kunne gå op, skulle der ryddes sne i mange spor: fra den lille remise til udtrækssporet, de to spor til værkstedet og drejeskiven. Derefter skulle der banes vej helt til vognhallen og foran der, så M12 kunne køre donkraftene ned til værkstedet. Da vejret i øvrigt artede sig – mest gråt, men vindstille og med glimtvise solstrejf, var det bare de voxnes måde at lege med sne på… Opgaven blev løst af friske folk fra både maskin- og baneafdeling. I alt mødte 9 snemænd op denne dag. Efterfølgende fik Lars udført dette, som han her beskriver: Igår afsluttedes tilpasning af mangenot til M23 meget enkelt, via. dine små slibesten og Pouls hurtiggående sliber.(Meget heldigt, begge dele var m. 1/8" aksel ..)
Dernæst forestod blot opretning, i drejebænk, og fin-afdrejning af akslens overflade for simmerring, og M23 kan nu færdigsamles.

På velfærdsforbedringen fortsattes fredagen arbejder, med det indvendige af beklædningen, således det sidste af indvendige træbeklædning nu er færdig.

Også det sidste af loftet blev opsat og spartlet inden maling.


onsdag den 3. februar 2010

Opråb! Mandskab til snerydning og rokade lørdag!

Hej til alle!

Opgaven på lørdag bliver at få byttet lidt rundt på materiellet i værkstedet så vi kan komme i gang med at løfte Da 7.
Heldigvis kan vi ikke komme i gang med denne opgave før der blevet skovlet lidt sne, så alle der har lyst til at arbejde det sidste af julefedtet væk er velkomne,
vi starter med kaffe ved 9 tiden og starter snerydningen ved 10 tiden.
Med venlig hilsen Carsten Hansen

mandag den 1. februar 2010

Nyt fra maskinafdelingen #05-10 01/02:

Sneen ligger højt rundt Gården, men det forhindrer ikke arbejdet! Kenneth A. og Lars dannede daghold og arbejdede videre med facilitetsforbedringerne. Til koblingsprojektet fik Christian og jeg skåret og bearbejdet flere materialer. Poul fik lært mig mere om justering af flammen fra acetylen/ ilt og hjalp mig med at varmbukke koblingsboltene. Bagefter fik vi boret ud og sat 12 ud af 40 skiver af, der skal bruges til siden af beslagene. På D13 er delene til banerømmerne dukket op, så Christian fik sandblæst dem. Jan, Sven Erik og Per Børge fortsatte med at tilpasse banerømmer og montere hjørnerne med smarte, metriske unbrako-skruer… Bjarne fik ryddet op og gjort plads til D13 ved fyret – men det kan være snemængderne forhindrer de planlagte rokeringer på lørdag! Vi var 9 denne aften, der trodsede snemasserne – og nogen sad fast på P-pladsen 

I Damp á fik vi os en teknisk sludder, da Per ikke havde taget en film med…

lørdag den 30. januar 2010

Ugens OBS!

Maskinchefen vil snart udsende referat fra mødet lørdag 30/1 i Maskinafdelingen. Det var et godt møde og vi fik vendt mange emner. Der var bred enighed om planerne for året og der er skruet lidt op for ambitionsniveauet. Som det første på planen, bliver løft af Da7 for revision af undervognens mekanik. Følgende opgaver skal løses på Da7, når den er løftet jvnf. Bo´s opgaveliste:

1. Nedtagning af gangtøj, og løsning af bundstykker. Adskillelse af Klien-Lindnerakslernes styrestænger, samt bremsetræk.
2. Klargøring af løftegrej.
3. Løft.
4. Undersøgelse af Klien-Lindneraksler for slør, undersøgelse af akselkasser.
5. Reparation af fjederstropper. Evt. afkortning af fjederstøtter.
6. Faststøbning af lejepander.
7. Reparation af ophæng for bremsehængere.
8. Andre nødvendige reparationer, efter eftersyn.
9. Samling af det adskilte.
10. Oprydning, af løftegrej med mere.

Bo vil gerne høre fra medlemmer, der vil deltage med ovennævnte opgaver - nogen er allerede fordelt.

Sådan ser det jo ud, når Da7 kører juletog. Hjælp med at få den klar til sommersæsonen!
Forsidefoto fra Dansk Jernbanefritid, februarnummeret 2010.
Det er Hedelands Veteranbane der kører juletræstog hver lørdag og søndag i december måned. Der køres fra Hedehusgård station til Rubjerg station, hvor der er mulighed for at fælde et juletræ.
Foto: Karl Wigh

Særmelding: Kenneth har fundet guf fra Java!

Hej alle bloggere. Se disse u-tubes fra Java. Det er sukkerbanemateriel, der bliver udnyttet fuldt ud. Måske skulle Bafd besøe dem og lære, hvordan et rigtigt sukkebanespor skal lægges...

Sugar mill railways of Java; Episode 1 : Tersana Baru

Sugar mill railways of Java; Episode 2: Jatibarang

Sugar mill railways of Java; Episode 3: Pangka

God fornøjelse!

tirsdag den 26. januar 2010

Ugens OBS!

HUSK Møde i Maskinafdelingen på lørdag 30/1 kl. 13 i Damp á og vær med til at planlægge årets aktiviteter!

Med denne nye Mafd-blog, så har du mulighed for at komme med dine kommentarer til ugens udgave af ”Nyt fra Mafd” Jeg vil også lægge hele året 2009 ind i ”arkivet” – senere følger måske 2008… Kom endelig med dine indspark til denne nye nyhedsform.
Mhv Redacteuren

mandag den 25. januar 2010

Nyt fra maskinafdelingen #04-10 25/01:

På D13 fortsatte Jan og Per Børge med at få tilpasset mekanikken til bremsepedal og håndbremse. Det går meget snært, så det skal tilpasses noget. Konstruktionen er ikke helt ideel, men ser ud til at være udført som det muliges kunst. Dernæst fortsatte de med at få placeret banerømmerne – men AK! Der mangler dele… de bærende jern og tværgående stænger er (pt.) bortkommet. De kan dog fremstilles igen. Bjarne og Sven Erik fik boret huller i hjørneforstærkningerne til både for og bag, som jeg sidst på aftenen fik slebet og grundet.



Lars og Poul fortsatte med at tilpasse mangenoten til M23, der stadig mangler lidt tilpasning for at kunne komme helt på plads. Blå fingre! (mærkeblåt) Der skal files med en Dremel i notgangen, da materialet jo er hærdet. Christian og jeg begyndte på endnu en serie på 10 koblinger og fik skåret en del materialer ud. Christian fik også fejet hele maskinværkstedet og bortfjernet spånerne fra drejebænkene!
I Damp á så vi bl.a. fotos fra DJK´s besøg på banen i 2004 og talte om planlægningen af årets program, så vi er lidt forberedte til Mafd-mødet på lørdag kl. 13 samme sted! 9 flittige folk mødte frem på værkstederne denne aften.

Se lidt flere billeder her på Picasa: billeder fra 25/1

mandag den 18. januar 2010

Nyt fra maskinafdelingen #03-10 18/01



Jan fik i lørdags bl.a. udskiftet 40 Amp. til en 70 Amp. automatsikring, så nu kan M24 igen starte. Et større hold arbejdede så videre med D13. Revers-gearstangen med medfølgende kardanled blev monteret. En ny trækstang til bremsetrækket blev fremstillet. Carsten tilpassede med koldsaven hjørneforstærkningerne, der var blevet for korte efter indrykningen af rammen.. Der blev derefter påsvejst de manglende stykker. Christian og jeg fordelte de nye koblinger på dampstammen, der derfor nu udelukkende har nye monteret. Alle de resterende tog vi på værkstedet for en gennemgang af tilstanden. Vi besluttede at fremstille 8 mere, så der kommer nye stort set over det hele. De gamle er ved at være brugt op efter mange års tro tjeneste.


Et nyt muligt medlem dukkede op denne aften og blev vist rundt. Vi byder Sven Erik velkommen og håber han har lyst til at forsætte med at komme og deltage i klubbens arbejde. Svend Erik er opvokset på Verslev Station og har fået jernbanen i blodet der!

I Damp a´ så vi først (på video) Temaudsendelsen fra DR2 om jernbanen og derefter havde vi en god snak om Schömaen, som FFM tilbyder os i bytte for Oberurselen. Carsten viste billederne fra fabriksbesøget og beskrev udfordringerne, vi trods alt vil få, for at få sat det i drift – hvis aftalen indgås. 9 fremmødte rettede op på statistikken fra sidst... Vi hyggede og snakkede lokomotiv til i Damp a´ til midnat.

mandag den 11. januar 2010

Nyt fra maskinafdelingen #02-10 11/01:

Per Børge og Jan måtte ud i endnu en runde på M24. Automatsikringen slog ud ved startforsøg og det på trods af, at det defekte gløderør blev udskiftet sidste gang. Forsøg, beregninger og målinger på M23, gjorde dog at en mistanke om en for lille sikringsværdi (40A) blev bekræftet og der vil derfor blive indkøbt en 70 Amp. automatsikring. Dette forklarer også de problemer, der har været tidligere. Så kunne arbejdet med at samle trækstængerne til bremsehåndtaget på D13 fortsætte. Jeg fik også malet Olsen-sort på de nye koblinger. Så blev det projekt afsluttet. Vi savnede blandt flere Lars og Carsten denne aften. De var i Hannover og derefter nede på fabriksbesøg og se til Schömaen, som FFM tilbyder os i bytte for Oberurselen. Vi ser frem til at høre mere! 3 fremmødte kunne det derfor blive til denne aften. Vi hyggede da alligevel i Damp a´.

mandag den 4. januar 2010

Nyt fra Maskinafdelingen #1-10 04/01-10

Heldigvis var der blevet tændt for varmen på værkstedet i god tid. Frosten har fat i Danmark.
Villi og Per Børge fortsatte sidste mandags fejlsøgning på M24; det viste sig at være et af de nye gløderør, der kortsluttede i 3 cylinder. Carsten og jeg fortsatte fremstillingen af nye koblinger; de mange dele blev svejset sammen til færdige enheder – et par nye dele måtte fremstilles, grundet en heftig ekspansion ved svejsevarmen... Bjarne og Jan påbegyndte isætningen af motoren på D13, hvorefter vi andre strømmede til for at deltage ved denne herlige milepæl: Da motoren sad godt i, fandt jeg lige med den flotte muffe i saddelmagersyet kernelæder, der skal sidde som beskyttelse af bagerste led på kardanakselen. Så måtte motoren hæves igen, men nu havde vi øvelsen og det var hurtig gjort. Så blev de mange bolte rundt motoren monteret. Oliefilteret kom på. Derefter blev kardan-leddene fedtet godt til. Så blev muffen sat på; de tilhørende halvparter i træ med påsømmet filt, der tjener som afstandsgiver mellem muffe og kardanaksel, blev presset ind. Næste gang skal spændbåndende monteres. Det er en ret fin detalje, der desværre snart skjules i rammen. Så var det tid til et lille gruppefoto af aftenens deltagere i denne milepæl i renoveringen af D13. Bjarne gik Da7 efter og tændte for kedelblæseren igen. 8 milepælsdeltagere rundede Gården denne aften.
Damp a´ :
Denne aften i Damp a´: Vi blev sendt færdige, så det blev kaffe og en snak om Schömaén, som Carsten havde snit-tegninger af.

I lørdags blev den nye generator sat i banevognen og der blev etableret gennemføring til udstødningen gennem vognsiden. Maskinrummet blev lyddæmpet. Det bliver fornemt.
Der blev arbejdet intensivt på facilitetsforbedringsprojektet.

Milepæl i restaureringen af D13


Posted by PicasaDet stolte hold efter montagen af motor i D13

mandag den 28. december 2009

Nyt fra Maskinafdelingen #54-09 28/12-09

Kenneth A. og Lars gik videre med facilitetsforbedringerne på loftet. Det blev til en færdig indervæg og loft rundt kabinen. Gulvet er klart. Jeg fortsatte fremstillingen af nye koblinger; der blev boret mange huller – men de bliver nok ikke færdige før til næste år. På D13 fremstår motoren nu malet i flot, blå farve og rammen er også malet ved udskæringerne. Bjarne, Jan og Per Børge brugte dog tiden på en oprydning i bunkerne i Damp a´. Per Børge og Villi arbejdede også på at finde en kortslutning ved gløderørene i M24. Sikringen går! Bjarne checkede tørringen af Da7. 8 nytårsfusere kom rundt gårdens loft denne aften. Se få fotos fra aftenen her: