På Da7 havde Carsten, Lars og Mogens i løbet af dagen arbejdet på reparation og gensamling af den forreste aksel, men de havde også nået at reparere udstødningsmanifolden til D13 OG foretaget årtiets flotteste oprydning i omklædningen. Nyd det og pas på det! STOR ros til drengene.
Jeg har så forsøgt mig med lidt oprydning på malelageret og samlet alle pensler og dåser der.
Da aftenholdet mødte ind, fortsatte arbejderne på Da7 med afrensning af briller og de rødmalede sider, der jo er behageligt lette at komme til for tiden. Manifold og udstødning er blevet malet med husmandsforkromning, så det skinner! Jan og Per Børge fik også afprøvet termostaten i det 86 grader varme vand fra kaffemaskinen. Den åbner og lukker som den skal og er genmonteret. Sidst kom begge banerømmere på plads igen. Villi fik afsluttet flytningen af radio i M9 og Christian fik afrenset bolte til koblinger og et par dele til dampgeneratoren, som jeg slutteligt malede. Carsten talte med kommunens energirådgiver, der kom forbi, men han fandt ikke de store muligheder for energibesparelser hos os. I det hele taget fik vi hyggeligt besøg i løbet af aftenen og 14 medlemmer havde været rundt Gården i løbet af dagen.
I Damp a´: Vi så en af Per Børges film om de tyske jernbaners historie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.