Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 25. juli 2026

Spejdernes Lejr 2026, dag 7 – 250726

Både Da7 og No3 var ude, men No3 kun på en kort tur hen over den åbne grav for at få nye bremseklodser monteret.

På syvende dag med tog på spejderlejren holdt vejret sig tørt men skyet og lidt mindre vind end dagen før. Fra morgenstunden var der lidt stille, men dog alligevel travlt. Vi havde besøg af ca. 40 ”særtogskunder” fra Schweitz, som vi havde reserveret plads til ombord på dagens første damptog. De var meget nysgerrige og fulgte med i opfyring, rangering og meget andet. Det skete da også en del ved værkstedsremisen, idet No3 skulle have sine bremseklodser skiftet. Det var derfor Da7, som var fyret op denne dag. Vi havde afgang til tiden og turen ud i lejren kunne godt imponere den ganske flok, der fik taget mange fotos. De kørte også med retur, og heldigvis var der plads til alle de øvrige – mest spejdere, der ville med på turen. Resten af dagen var jævnt belagt – en del med spejderrygsække i roevognen. Det var kortere at køre med os, end gå til turistbussen… De fleste andre spejdere var dog travlt optaget af at pille deres lejr ned og kørte derfor ikke med toget denne dag. Så en dag med jævn belægning og megen vinkeri fra lejr til tog og omvendt. I morgen, søndag kører vi efter den almindelige køreplan helt til Fem Ege. Spejderne er stadig velkomne ombord. /Leif

Vores rejseflok fra Schweitz fik taget mange fotos


Endnu et herligt optrin af "Teatertruppen"

Som altid følges der godt med i omkørslen


Et vellykket togmøde på Sølund
Claus havde fyret op under feltkøkkenet og tilberedt en herlig Chili con Carne til holdet. De fleste tog da mere end en gang...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.