| Damptoget på sin tur gennem lejren |
På femte dag med tog på spejderlejren, startede morgenen med en heftig regnbyge, som gik præcis over lejren. Så blev brandfaren reduceret betydeligt… Og kort derefter skinnede solen på en blå himmel med smukke, hvide skyer. Toggangen gik også fint med pæn belægning fra morgenstunden – dog med plads til alle. Denne dag kørte Brandhøjbanen også for spejderne og det gav lidt ekstra rejsende. Da vi var nok billetsælgere ombord, så tog jeg tjansen som perronnisse på Rubjerg og fik samtidig forsolgt en hel del billetter, når især de udenlandske spejdere forstod hvor de kom hen og hvad det hele gik ud på. Efter damptoget var trillet afsted på tredje tur, så løb jeg lige op på Rubjergs tinde og fik taget fotos af togenes tur gennem de omkransende telte – og resten af den imponerende lejr. Der var mange nysgerrige gæster med gode spørgsmål og det blev endnu en herlig dag med spejdertog. I morgen holder jag atter fridag, for min familie og jeg er i stedet gæst på toget - for resten af lejren skal da også besigtiges. /Leif
| Drejeskiven er plørevåd efter regnbygen for 5 min. siden - og solen skinner... |
| Endnu et stop på et pænt fyldt Stenager trinbræt |
| udsigt over lejren mod øst |
| Motortoget på sin tur til Flintebjerg trinbræt |
| - og med den store scene i forgrunden |
| Tilskuere - en med en SL22 og en med en SL26 T-Shirt |
| Spejderene holder fint tilbage for togene - og vinker ofte! |
| En del passagerer at optage |
| Dagens sidste motortog ankommer til Rubjerg |
| Tur gennem lejren |
| Lokomotivet er afsluttet og køres retur i remise - med nysgerrigt publikum |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.