 |
| Mange at optage på Stenager |
På
sjette dag med tog på spejderlejren holdt vejret sig tørt men skyet og lidt
mere vind end dagen før. Jeg havde familien med på tur og vi tog toget 12.30,
der var jævnt belagt – indtil vi nåede Stenager. Her ventede en stor flok
unger. De havde været på tur med Brandhøjbanen og så glade ud. Alle fik plads
ombord, fordi folk naturligvis rykkede sammen. Vi kørte gennem lejren og der blev
naturligvis vinket en hel masse – og stod af på Rubjerg. Her gik vi igennem
aktivitetscenteret og ned langs amfiteatret, over dæmningen i søen og fandt et
spisested i underlejren ”Havet” Her fik vi et par udmærkede falafelboller, herefter
kaffe og kager. Dernæst gik turen op gennem lejren til det store bytorv og rundt
i de to underlejre ”Byen” og ”Landet”, hvor der primært var lejrpladser med telte.
Inden da lå et område med mange små aktiviteter. Turen tilbage til toget gik via
underlejren ”Skoven” – hvor vores bane så fint løber midt igennem. Her fik jeg
snuppet et par fotos af motortoget oppe fra ”Spidsen” – der er en minikopi af den
udstillingsplatform, som er bygget ved Femernbælt-projektet. Turen gik derefter
op langs banen og med en smuttur op til Temple of Tokamak, hvor jeg lige kunne
se damptoget komme op gennem lejren. Vel nede igen, steg vi ombord på dagens
sidste tog og kørte hjem efter en spændende gåtur på 8 km. gennem hele lejren. I
morgen er jeg atter i tjeneste ombord på Spejdertoget – og glæder mig! /Leif
 |
| Flere gange har de på denne lejr opført små, sjove optrin: Her bliver lederen myrdet med gulerødder. |
 |
| Turen over dæmningen giver et fint billede af lejren "Havet" |
 |
| Det store lejrtorv med mange forretninger fx. Spejdersport... |
 Udsigt over "Byen" og med "Landet" i baggrunden |
 |
| Foto af damptoget taget oppe fra Tempelbakken |
 |
| En lejr hvor de ikke får våde soveposer i regnvejr... |
 |
| Dagens sidste motortog, taget fra "Spidsen" |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.