Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 23. marts 2026

40 meter "kort nyt" fra Baneafdelingen mandag d. 23.03.2026

Baneafdelingen har de sidste to weekender arbejdet med perronfornyelse og forlængelse af Plantagen trinbræt.

Efter arbejdets afslutning skal projekter som dette godkendes i Trafikstyrelsen, da det er en ændring af den eksisterende infrastruktur.

En afrapportering er blevet indsendt og vi har allerede modtaget Trafikstyrelsens godkendelse af det færdige arbejde, så nu venter vi bare på de rejsende og sæsonstarten 17. maj.

En opdatering af vores sikkerhedsbestemmelser er også nødvendig, og der udsendes derfor efter påske rettelsesblade til disse med gyldighed pr. 1. maj.

Perronen set fra syd. Nu med ny trappe og flisesti, der fører ned til overkørselsanlæggets betjeningskasse.

De besøgende kan allerede nu få et smugkig på sommerkøreplanen.

Perronen set fra nord.

Nu udestår der kun lidt planeringsarbejde af selve perronen samt oprydning af de gamle sveller, men det skal vi nok nå inden sæsonstart.

// Peter.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.