Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 27. november 2023

Nyt fra maskinafdelingen #44-23 27/11

Fuld aktivitet på C411: planker afrenses og males; T-bolte sættes i holder til maling; der mærkes op og bores huller til siderne og i baggrunder afrettes en svejsning. Da7 står stadig varm efter eftermiddagens prøvefyring.

Julen nærmer sig og denne aften faldt sneen hvid på Gården. Mon vi også får dage med sne til juletoget? Tidligere på dagen var Da7 blevet klargjort og prøvefyret og havde taget en kort tur for at være klar til lørdagens første tog. Ellers var det mest indendørs opgaver, der blev løst denne aften. Lars O. og Carsten fortsatte med at bygge et førerhus til gravemaskinen og Carsten fik også boret en stribe huller i C411 til montage af siderne. Klavs og jeg tog os af afrensning og 1. gang maling af gulvplankerne og Kjeld afrensede T-bolt og fremstillede en holder til dem. Brian checkede batterier og lader på palleløfteren. John reparerede den store møtrik til D13´s aksel. Vi var blot 8 mand denne kolde aften, men fik også besøg af en far og datter, der måske gerne vil være med som aktive. De fik en rundvisning af Brian og en hyggelig snak. De skal være velkomne! /Leif


Opretning af møtrik til D13

Hullet til låseskrue skal også rettes op

Gulvplankerne til C411 afrenses og males




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.