Som de foregående køredage var også søndag 4. juni en fin solskinsdag med blå himmel. Masser af passagerer havde valgt at tage toget ud i Hedeland. I modsætning til de tidligere køredage havde vi ikke mange rejsende til og fra Flintebjerg. Til gengæld var Stenager meget trafikeret. Brandhøjbanen kørte og mange skulle en tur op og nyde de små tog.
|
M 24 har ventet lidt på No. 3 og personalet besvarer et par spørgsmål fra passagerne. |
|
Udveksling af rejsende på Stenager Trb er afsluttet og toget afgår mod Hedehusgård. En af de dage, hvor udvidelsen og forlængelsen af perronen gjorde tingene en hel del lettere. |
|
Der er altid noget at se på i Hedeland. En landmand var i færd med at høste hø, mens toget passerede. |
|
Sidste tog er på vej ind på Hedehusgård Station. M 24 holder klar til at følge efter og tage sig af rangering med vognstammen. Så kan dampholdet hellige sig dagens afsluttende opgaver på No. 3. |
Der er allerede særtog igen mandag 5. juni og hele fire selskaber aflægger besøg lørdag 10. juni. Det bliver en helt stor særtogsdag med både damp og diesel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.