Torsdag ankom materialerne til tagrytteren, der skal monteres på vognhallens nye tag. Steen og Søren havde båret det hele ind i vognhallen og lagt det i en stor, velorganiseret bunke. Herefter kunne lørdagens ”storhold” bestående af Claus B. og undertegnede fordele disse ”sager” til der, hvor de skal bruges.
Steffen havde atter henlagt sin arbejdsindsats i Trafikafdelingen – denne gang som togfører, så igen var der fri leg i baneafdelingen. Efter materialeslæb, gik vi ned i den opvarmede remise, hvor vi fortsatte med at adskille den anden deploride, vi skal bruge til den nye Storebæltsvogn.
Nogle gange skal man
lige ”sove på det”, så vi angreb adskillelsen af nummer to på en lidt mere
”fornuftig” måde.
Deplorider nummer to – med aftrækker kunne vi forholdsvis nemt få skilt tingene ad, da vedligeholdelsesstandarden på deploriderne har været temmelig god.
Dette fik vi resten af dagen til at gå med, så da vi kom hen på eftermiddagen, var deplorider nummer to klar til at få svejst de nye hjulvanger på, hvilket formodentligt sker på lørdag. Samtidig fik vi presset de gamle lejer ud af hjulene, så de ligeledes er klar til at få indsat nye på lørdag.
”Så er den ged
barberet”.
Eftermiddagsstemning på Hedehusgård st. Sidste damptog er netop ankommet i spor 1 og M24
holder i spor 2, klar til at køre togstammen på plads.
På lørdag fortsætter
arbejdet i baneafdelingen et eller andet sted, men én vigtig opgave på lørdag
er, at få koordineret noget arbejde mellem jul og nytår, så vi kan få monteret
tagrytteren på vognhallen og afslutte projektet.
Tekst og foto: Peter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.